6. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: "- og de slår jo folk ihjel for at nå deres mål"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: "- og de slår jo folk ihjel for at nå deres mål"
Det Grønne Område - 04. juni 2020 kl. 07:00
Af Thomas Frederiksen, Spidskandidat LA Lyngby-Taarbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Emnet er legalisering af hash og ordene er Jørn Moos', der i DGO (6.5) - under overskriften "Kampen mod hash har spillet fallit" - beretter at han går ind for en legalisering, og Moos har helt ret både iht. legaliseringen og venstres stillingtagen til om borgerne må ryge tørrede plantedele.

Hos LA er vi stærke tilhængere af en legalisering både fordi vi er liberale, og fordi vi IKKE vil fastholde kriminelle banders monopol på markedet. For der er et marked, der har altid været et marked, og der vil altid være et marked. Spørgsmålet er hvem vi overlader det til.

Moos har 14 års erfaring fra politiets narkoafdeling og derfor må - også hans eget parti - lytte når han siger at: "Det, der har tricket mig, er, at det er de kriminelle bander, der står bag, og de tjener formuer i stor stil på hashhandel, og de slår jo folk ihjel for at nå deres mål." Det gør de, og forbuddet er deres vigtigste forudsætning herfor.

Moos taler rent ud af posen, og han ved hvad han taler om. I Danmark har der været ført krig imod Hash siden 1961, og det har i mange år stået klart at de kriminelle bander er de eneste vindere. Såvel brugeren som misbrugeren, og alle os andre, taber på et forbud der mindsker den personlige frihed, og øger kriminaliteten.

Hvad er det - udover ekstrem vanetænkning - forbudstilhængerne ser for sig fremadrettet? Yderligere 60 år med et forbud, og så vil den krig være vundet? eller hvad er perspektivet? Forbuddet har haft sin tid, og det virker ikke efter hensigten. Lad os gøre noget andet som vil komme os alle til gavn - de kriminelle bander undtaget. Lad os legalisere hash.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?