15. august 2020
Dagtilbudsområdet er det seneste år rykket højt op på dagsordenen både lokalt og landsdækkende. Efter forældreprotester, budgetforhandlinger og en finanslov gør Gitte Kjær-Westermann status. Arkivfoto
Dagtilbudsområdet er det seneste år rykket højt op på dagsordenen både lokalt og landsdækkende. Efter forældreprotester, budgetforhandlinger og en finanslov gør Gitte Kjær-Westermann status. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagtilbud: Formanden ser gerne, at normeringerne bliver »endnu bedre«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagtilbud: Formanden ser gerne, at normeringerne bliver »endnu bedre«

Lyngby-Taarbæks normeringer på dagtilbudsområdet er bedre end de fleste kommuners, påpeger formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), som fortæller, hvordan man fra kommunens side vil skabe forbedringer på området

Det Grønne Område - 28. februar 2020 kl. 18:00
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det øgede fokus, der i det seneste års tid har været på normeringerne i daginstitutionerne har helt konkret ført til, at børneområdet i Lyngby-Taarbæk tliføres 4,5 mio. kroner - som et første skridt på vejen mod minimumsnormeringer.

arrow Læs også: Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

Pengene falder på et tørt sted, for heller ikke børneområdet friholdes for besparelser. Der skal findes 3,3 mio. kroner på området.

Så hvordan kommer tingene til at fungere på børneområdet, når der både skal spares og arbejdes hen imod minimumsnormeringer?

Det Grønne Område har bedt formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), gøre status.

»I det kommunale budget har vi friholdt de enkelte dagtilbud for besparelser på normeringer, omend tosprogsområdets centrale del er reduceret pga. omlægning til mere decentral rådgivning. Det samlede børneområde skal i 2020 finde 3,3 millioner kr., men beløbet tilbageføres, dersom vi igen ser merudgifter på det specialiserede børneområde. Jeg havde helst friholdt børneområdet helt for besparelser, men budgetter er et kompromis,« siger hun.

En opgørelse fra BUPL viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune sammenlignet med nabokommunerne Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Rudersdal er den eneste kommune, der ved sidste års kommunale budgetforhandlinger valgte at spare på daginstitutionerne.

Bedre end de fleste

Men selv om Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt at spare på daginstitutionerne i modsætning til nabokommunerne, påpeger udvalgsformanden, at man fortsat ligger i den gode ende, når det kommer til normeringer, siger hun med henvisning til Kommunernes Landsforenings nøgletal.

»Kommunen har bedre normeringer end de fleste kommuner i Danmark. Alligevel kunne jeg godt ønske mig endnu bedre normeringer. Det er en landspolitisk tendens, at børneområdet er blevet presset over en årrække pga. stigende udgifter på andre velfærdsområder. Vi er en af de kommuner i landet, der bruger flest penge på dagtilbud, men de oplevelser, flere forældre har fortalt om i avisen og til os politikere peger på, at der er behov for blandt andet at se på, hvordan vi bruger ressourcerne på vores dagtilbud, for det kan være, vi kan bruge dem bedre,« siger hun.

Formanden vil dog også gerne understrege, at hun godkender den indsats, der hver dag bliver ydet på området.

»Generelt har vi gode dagtilbud. Og vi har ledere og medarbejdere, der leverer en rigtig god indsats hver eneste dag. Det betyder dog ikke, at vi ikke har udfordringer i nogle institutioner, for det har vi tydeligvis. Det handler vi på, og i dette års budget har vi besluttet, at vi skal handle endnu tidligere på økonomiske udfordringer i fx dagtilbud, end vi hidtil har gjort. Det har blandt andet været et forælderønske, og det har vi lyttet til,« fortæller hun.

Sådan skabes forbedringer

Når der spørges til, hvad man ellers konkret gør for at skabe forbedringer, lyder det fra formanden:

»Vi er i gang med kompetenceudvikling af vores ansatte i dagtilbuddene i samarbejde med vores nabokommuner. Vi har et tilsynskoncept, hvor vi systematisk kommer ud og observerer i alle dagtilbud. Vi har stor fokus på sygefravær, for her ligger vi ikke pænt sammenlignet med andre kommuner. Vi arbejder med rekruttering, fastholdelse og uddannelsesniveau. Og vi har stadig større fokus på en tidligere forebyggende indsats i forhold til udsatte børn,« fortæller hun og fortsætter:

»Vi forsøger os i denne periode med en anden vej til håndtering af merudgifter og besparelser, end vi plejer. Frem for kortsigtede ad hoc-besparelser, har vi i udvalget trukket nogle områder ud for at se på den måde, vi har organiseret os, og på, om vi tænker tilstrækkeligt på tværs.«

En måde at forbedre dagtilbudsområdet kunne være at tilføre området flere penge gennem skattestigninger. Når man ikke har gjort det, skyldes det, at man formentlig ikke havde fået lov til det, siger Gitte Kjær-Westermann.

»Når en enig kommunalbestyrelse valgte ikke at søge om en skattestigning allerede i år, er det, fordi det er usandsynligt, at vi ville have fået lov til det, og fordi vi mener, det vil give mere mening at gøre næste år, hvor vi kender den nye udligningsaftale, og ved, hvor meget den vil koste os. Radikale ønsker ikke flere massive besparelser på børneområdet, og vi vil kæmpe for, at en eventuel ekstra udligningsregning tages over skatten,« siger hun.

arrow Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten
20. juli 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 12:58
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?