30. november 2020
Grafen viser sidste uges positive test fordelt på køn og alder.
Grafen viser sidste uges positive test fordelt på køn og alder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona: Lyngby-Taarbæk oplever stigende smittetal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona: Lyngby-Taarbæk oplever stigende smittetal

14 kommunale medarbejdere er testet positive i ugen, der i alt talte 39 coronasmittede i lokalområdet

Det Grønne Område - 28. oktober 2020 kl. 18:23
Af Frank S. Pedersen

Regeringen præsenterede i fredags nye coronarestriktioner på grund af stigningen i smittetallet i Danmark. Og det er ikke kun på landsplan, at der er stigende tendenser i antallet af smittede, også lokalt kan vi følge med, viser en rapport fra Statens Serum Institut.

arrow Læs også: Coronarestriktioner: Pårørende til demensramte har brug for hjælp

I løbet af ugen 16.-22. oktober er den såkaldte 7-dages incidens per 100.000 indbygger steget fra 30,2 til 69,4 i Lyngby-Taarbæk.

I hele Nordsjælland plus Bornholm, 14 kommuner, er de samlede tal for det samme tidsrum steget fra 38,9 til 63,4, hvilket altså passer fint sammen, når man husker, at der er tale om relativt små tal.

I Lyngby-Taarbæk blev 39 personer testet positive i løbet af ugen og i alt 402 personer i Nordsjælland og Bornholm fik samme resultat, mod 247 ugen før.

Den eneste af de 14 kommuner, der ikke har oplevet en stigende tendens, er Frederikssund.

Smittet på Lystoftebakken

Af de 39 positive er 21 mænd, altså lidt over halvdelen (54%). Aldersmæssigt fordeler de positive tilfælde sig mellem personer fra 13 til 86 år med hovedvægt i aldersgruppen 20-29 år, hvor hele ti er mænd og kun to kvinder. 22 af de 39 smittede er af dansk herkomst, hvilket svarer til 56 procent mod 64 procent i hele Nordsjælland.

Ud af de 39 positive test er der en enkelt plejehjemsbeboer fra OK Lystoftebakken ved Brede.

Med arbejde i kommunen

De 39 personer har bopæl i kommunen, men derudover viser SSI's rapport også, at der er 14 smittede i perioden som har arbejdstilknytning til kommunen og som ikke nødvendigvis bor her.

Af de 14 arbejder fire på Institutionsophold med sygepleje, to på plejehjem, to i børnehaver, to i aldersintegrerede institutioner, en på videregående uddannelser på universitetsniveau, en med hjælpeydelser i forbindelse med undervisning, en på døgninstitution for personer med psykiske handicap og en med hjemmehjælp.

De 14 kommuner i rapporten er Allerød, Egedal, Frederiksborg, Furesø, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Bornholm.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?