9. august 2020
Rezan Corlu spillede en stor kamp og sørgede med sit mål til 1-1 for, at Lyngby kom tilbage i kampen. Arkivfoto: Fodboldbilleder.dk
gallery icon

Se billedserie

Rezan Corlu spillede en stor kamp og sørgede med sit mål til 1-1 for, at Lyngby kom tilbage i kampen. Arkivfoto: Fodboldbilleder.dk
Foto: ©Per Kjærbye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corlu og Gytkjær sikrede Lyngby matchbold inden skæbnekampen mod Hobro på mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corlu og Gytkjær sikrede Lyngby matchbold inden skæbnekampen mod Hobro på mandag

2-1 over Hobro gav et perfekt udgangspunkt for returkampen på Lyngby Stadion.

Det Grønne Område - 14. juli 2020 kl. 10:00
Af Mikael Østergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en fortjent sejr på 2-1 over Hobro har Lyngby Boldklub halvandet ben i Superligaen.

Det startede ellers skævt i Hobro mandag aften, hvor hjemmeholdet pressede Lyngby i bund det første kvarter.

Hobro var især farlig på tre hjørnespark i træk, og ved det andet trak Imed Louati ud i feltet mod hjørneflaget og headede bolden på tværs, men forbi den fjerneste stolpe. Hobro-angriberen gentog sin aktion ved det tredje hjørnespark, og denne gang sejlede bolden i nettet i modsatte side til 1-0.

Lyngby var på hælene, og den tidligere Lyngby-spiller, Rasmus Minor, havde 10 minutter senere en fin hovedstødschance for at øge til 2-0, men Thomas Mikkelsen reddede.

Så valgte Hobro af uforståelige grunde at afgive momentum og trække sig tilbage på banen, og siden så man ikke meget til profilerne Emmanuel Sabbi og Edgar Babayan.

Det ændrede kampen, og herefter stod der Lyngby på det meste. Nu blev der tid og plads til at spille bolden tålmodigt rundt, og hjemmeholdet halsede forgæves rundt på banen. Rezan Corlu havde et frispark over mål, og Patrick da Silva serverede en perfekt aflevering til Mathias Hebo, som desværre skød lige på Hobro-målmanden, Jesper Rask.

Efter pausen fortsatte Lyngby-dominansen, og i det 54. minut kom den forløsende udligning, da Rezan Corlu efter et par skarpe træk skød på mål og havde det held, at bolden snittede en modstander og snød en sagesløs Jesper Rask.

Siden havde både en velspillende Gustav Marcussen, Mathias Hebo og Frederik Gytkjær kvalificerede afslutninger, men først fire minutter før tid lykkedes det. Rezan Corlu erobrede en bold fra en febrilsk modstander, sendte den videre til Frederik Gytkjær, der tog et enkelt træk og sendte bolden usvigeligt sikkert i nettet til 2-1.

Ros til hele Lyngby-mandskabet for en disciplineret indsats og en ekstra rose til Lasse Nielsen for at styre forsvaret. Og så er der jo lige ham Rezan Corlu, der efter næste kamp vender tilbage til Brøndby. Han bliver svær at undvære.

Nu venter returopgøret mandag den 20. juli kl. 19 på Lyngby Stadion.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?