23. oktober 2021
Gitte Elgaard Clausen er bekymret for konsekvenserne af støjen, som hendes datter og de andre børn i Børnehuset Eremitagen udsættes for. Privatfoto
Gitte Elgaard Clausen er bekymret for konsekvenserne af støjen, som hendes datter og de andre børn i Børnehuset Eremitagen udsættes for. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnehus ligger 130 meter fra motorvejen og er hårdt ramt af støj: Men er ikke del af støjplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehus ligger 130 meter fra motorvejen og er hårdt ramt af støj: Men er ikke del af støjplaner

130 meter fra Helsingørmotorvejen ligger Børnehuset Eremitagen i et af de områder i kommunen, der er mest plaget af støj. Grundejerforeningen har længe påpeget den negative påvirkning af børnenes helbred,
men kommunens støjhandleplan har ikke fokus på daginstitutioner.

Det Grønne Område - 19. maj 2021 kl. 18:05
Af Mikkel Brøgger Petersen

Om morgenen afleverer Gitte Elgaard Clausen sin halvandet år gamle datter i Børnehuset Eremitagen i Hjortekær, og det skærer sommetider i hjertet at skulle forlade sit barn i en institution, hvor det larmer så meget fra Helsingørmotorvejen, siger hun.

arrow Læs også: Transportministeriet: Lyngby kan gøre omfartsvejen til motortrafikvej og sænke farten

Daginstitutionen med plads til 92 børn i alderen 0-6 år ligger i et af Lyngby-Taarbæk Kommunens mest støjudsatte områder ifølge en støjkortlægning - et godt stykke over Miljøministeriets grænseværdi, og kun 130 meter fra motorvejen, som Gitte Elgaard Clausen har målt det til. Og måske er støjen endda værre, mener den lokale grundejerforening, som har gjort kommunen opmærksomme på problemet.

"Det er forkert," siger hun og henviser til, de negative konsekvenser støj risikerer at have for børn.

På Miljøministeriets hjemmeside kan man læse at:

"Trafikstøj kan være en medvirkende årsag til indlæringsproblemer. Når man bliver udsat for høj støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv. Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid ad gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver."

Nægtede at besøge

Til at starte med nægtede Gitte Elgaard Clausen at besøge institutionen, da hun skulle finde et dagtilbud til sin datter, fordi den lå så tæt på motorvejen.

"Men jeg havde så mange søde mennesker i min omgangskreds, som sagde, at det var en knaldgod institution. Og da jeg så besøgte stedet, føltes det bare rigtigt. Men jeg tænkte med det samme, at det er meget tæt på motorvejen," siger hun og fortsætter:

"Det er meget, personalet og børnene skal lægge ører til. WHO anbefaler under 53 decibel, Miljøstyrelsen anbefaler under 58, og på støjkortet kan man se, at institutionen ligger på mellem 68-73 decibel. På min arbejdsplads, som er et storrumskontor, er det 30 decibel lavere, end hvad min datter skal være i," siger hun.

Ikke del af handleplan

Hjortekær Grundejerforening gjorde allerede kommunen opmærksomme på problemet i 2019, da den nuværende støjhandleplan var i høring.

"Vi har lagt meget stor vægt på betydningen af, at Børnehuset Eremitagen, og specielt institutionens udearealer, er særdeles støjbelastede. Der er tale om en årsmiddelbelastning i området på 68-73 decibel, hvilket i praksis jo må betyde større belastning i dagtimerne, hvor der er mere trafik end om natten og i weekender," skrev grundejerforeningens formand Arne Kraglund til borgmester Sofia Osmani og Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer.

Blandt andet fordi han ikke mente, at forvaltningen tog problemet alvorligt, fordi der ikke var tale om beboelse:

"Forvaltningen ignorerer vores indlæg ved at referere det med en bemærkning om, at Støjbekendtgørelsen kun skal medtage boliger og ikke børneinstitutioner. Forvaltningen forholder således politikerne det faktum, at en af kommunens største institutioner er eksponeret i en grad, der efter vores opfattelse kan gøre den lukningstruet (på grund af arbejdsmiljøforhold). Desuden ignoreres de helbredseffekter vejstøjen har på institutionens børn og deres udvikling," skrev han videre.

"Når man laver en støjhandleplan, følger man en vejledning. Den siger, at man skal kigge på boliger. Underforstået, og det har vi på skrift, at kommunen ikke kigger på institutioner. Vi har været efter kommunen, fordi man ikke vil gribe ind, selv om man har en institution, som er voldsomt generet," siger Arne Kraglund i dag til Det Grønne Område.

Forvaltningen svarede sidste år på et spørgsmål fra formand for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF), om, hvorvidt det er muligt at inkludere støjpåvirkningen i de kommunale børneinstitutioner, følgende:

"Støjhandlingsplanens opgørelser er foretaget med de forudsætninger og retningslinjer, der fremgår af Støjbekendtgørelsen. Heri er fastlagt, at det er antallet af støjbelastede boliger med døgnophold og antallet af personer, som opholder sig i disse, der skal opgøres og indrapporteres til Miljøstyrelsen. Derfor medtages børneinstitutioner som udgangspunkt ikke i støjkortlægningen."

Kassetænkning

Gitte Elgaard Clausen finder det ligesom Hjortekær Grundejerforenings formand kritisabelt, at kommunen kun fokuserer på boliger.

"Da jeg fandt ud af, at kommunens støjhandlingsplan kun handler om beboelse, og ignorerer institutionerne, blev jeg harm. Det siger jo sig selv, at støj på det niveau ikke er okay, heller ikke selv om det er en institution. Det er for meget kassetænkning, at man ikke også tager en institution med i en støjhandleplan, fordi det kun handler om beboelse. Der er jo børn i institutionen alle hverdagene i dagtimerne," siger hun.

"Det burde være øverst på politikernes dagsorden. I Danmark er vi så stolte over, at viden er vores fremtid. Men så skal vi da også passe på alle de små kloge hoveder, der løber rundt i Børenehuset Eremitagen. Så jeg håber ikke, at støjen giver min datter problemer fra starten af livet. Og alle er vel enige om, at man skal gøre det så godt som muligt for børnene," siger hun.

Ufint

Gitte Elgaard Clausen fortæller, at institutionen støtter op om, at der skal gøres noget ved støjen. Men da hun i sidste uge læste interviewet med borgmester Sofia Osmani om støjproblematikken, blev hun ikke ligefrem optimistisk over udsigterne til, at der vil blive gjort noget ved problemet.

"Kommunen har en støjhandleplan, men det er ufint, at borgmesteren reklamerer for, at kommunen kan sætte støjskærme op på egne veje, og at man har gjort det langs Kongevejen i Virum, når støjhandleplanen helt ignorerer en vigtig del af en af de mest udsatte steder, nemlig det nordlige Hjortekær, hvor Børnehuset Eremitagen ligger. Det er nemt at sige, at man gør noget for at bekæmpe støjen med henvisning til støjhandleplanen, og så bare helt ignorere os i det nordlige Hjortekær, fordi vi ikke er så mange, og børnene åbenbart er ligegyldige," siger hun.

"Jeg svarede på, hvad kommunen kan gøre i forhold til støj fra egne veje. Derfor er fokus ikke på Børnehuset Eremitagen, der har støjgener fra den statslige Helsingørmotorvej. Min udtalelse handler dermed ikke om ligegyldighed overfor problemstillingen," siger borgmester Sofia Osmani (K) og tilføjer:

"I flere andre sammenhænge har jeg gjort opmærksom på, at støj også er et problem for dagtilbud, skoler og rekreative områder. Og jeg mener, at Folketinget bør ændre rammerne for støjhandlingsplaner, så også de forhold skal tages med."

En bekymret mor

Støjen sætter Gitte Elgaard Clausen i et dilemma.

"Min datter trives, og jeg kan lide personalet. Så det gør det svært, for skal jeg så fjerne hende fra det? Og hvad giver man afkald på ved ikke at gøre det? Jeg håber virkelig ikke, at hun tager skade af det, så jeg håber, at man gør noget ved problemet. Også for de børn, der kommer efter hende," siger hun og tilføjer:

"Jeg er en bekymret mor, der ønsker et støjabsorberende støjværn op, så vi ikke bare flytte problemet til et andet sted."

Vejdirektoratet svarer

"Området er peget som problemområde, så det indgår i den fremadrettede prioritering. Men udfordringen er, at vi ikke har penge til støjskærmsprojekter, for det skal bevilliges politisk," siger støjekspert Jakob Fryd, Vejdirektoratet:

"Hvis området kommer med i en støjpulje, kigger man også på, hvad der ellers ligger i området, for eksempel daginstitutioner. Og der vil man lave en mere detaljeret vurdering af, hvordan man kan reducere støjen," siger han - og slutter:

"Vi overvejer, om man fremadrettet også skal kigge på skoler og daginstitutioner, som er plaget af støj. Det kunne vi godt tænke os. Vi vil gerne have det med i næste støjkortlægning. Vi skal i gang i år, og den skal være færdig i 2022."

arrow Debat: Kommunen kan ikke nedsætte farten
07. juni 2021 kl. 21:30 Opdateret: kl. 15:22
arrow Debat: Nyt gymnasium kun 18 meter fra motorvejen
05. juni 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:24
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?