4. august 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flytter til slot i Frankrig: Søren P. Rasmussen forlader kommunalbestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flytter til slot i Frankrig: Søren P. Rasmussen forlader kommunalbestyrelsen

Den tidligere Venstre-borgmester afløses i kommunalbestyrelsen af Inge Sandager. Som har meldt sig ud af Venstre, og partiet vil således ikke længere være repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Det Grønne Område - 24. juni 2020 kl. 09:22
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 26. juni bliver en afskedens dag for Lyngby-Taarbæks tidligere borgmester, Søren P. Rasmussen (V). Her deltager han nemlig i sit sidste møde i kommunalbestyrelsen.

arrow Læs også: Ex-formand puster til gløderne: 'Venstre er ikke kommet videre'

Et punkt på dagsordenen er nemlig sagen om hans fraflytning fra kommunen og dermed udtræden af kommunalbestyrelsen, som han har været medlem af siden 1. januar 2000. I tyve et halvt år.

"Søren og Klaus (hans mand, red.) har valgt at flytte til deres nye "residens", Château du Gué aux Biches i Bagnoles de L'Orne i Normandiet i Frankrig. Jeg har selv besøgt dem dér på dette fantastiske sted, så det kan jeg bestemt ikke fortænke dem i," skriver V-formand Lis Coskun Laursen i en meddelelse til partiets medlemmer:

"Søren og Klaus har imidlertid valgt at fremrykke flytningen. Derfor udtræder Søren af kommunalbestyrelsen 1. august, hvor han fraflytter kommunen. Udtrædelsen, og deraf også fordelingen af udvalgsposter, behandles på kommunalbestyrelsesmødet nu på torsdag."

Sandager afløser

Det bliver førstesuppleant Inge Sandager, som afløser Søren P. Rasmussen i kommunalbestyrelsen.

Hun er dog ikke medlem af Venstre længere. Hun meldte sig ud nogenlunde samtidig med kommunalbestyrelsesmedlem Henriette Breum, og det betyder, at Venstre i det næste halvandet års tid ikke vil være repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Hvordan den tidligere borgmesters øvrige politiske poster fordeles, besluttes på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

Æresmedlem

Søren P. Rasmussen blev medlem af Venstre 6. juni 1996, var borgmester 2009-13 og fik sidste år Ridderkorset af Dannebrog for lang og tro politisk tjeneste.

"Søren har gennem årene, og især som borgmester, utvivlsomt sat sit aftryk på udviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, ligesom han altid har stået fast ved sine og Venstres holdninger og politik," siger Lis Coskun Laursen, som fortæller, at partiet har besluttet at gøre Søren P. Rasmussen til æresmedlem af Venstre:

"Det er en ære, der overgår de færreste, men vi føler, at Søren med sit mangeårige engagement og politiske virke fortjener denne anerkendelse. Tidligere i dag fortalte jeg Søren om denne beslutning, og det rørte ham dybt. Han er meget taknemmelig og beder mig overbringe jer de bedste hilsner. Søren har valgt, at vi ikke afholder en egentlig afskedsreception."

Det Grønne Område interviewer Søren P. Rasmussen her til formiddag og vender tilbage med kommentarer og de politiske konsekvenser af hans fraflytning.

arrow Tilfredshed hos Venstre med valget af ny spidskandidat
24. juni 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 11:53
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?