22. januar 2020
Renovering af rådhuset i Lyngby er blandt de investeringer, der skal få kommunen til at matche nabokommunerne. Arkivfoto
Renovering af rådhuset i Lyngby er blandt de investeringer, der skal få kommunen til at matche nabokommunerne. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Analyse af investeringer i bygninger og veje: Lyngby-Taarbæk ligger helt i bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse af investeringer i bygninger og veje: Lyngby-Taarbæk ligger helt i bund

Borgmesteren peger på, at der er planlagt store investeringer i Lyngby-Taarbæks offentlige bygninger og veje i den kommende budgetperiode

Det Grønne Område - 13. januar 2020 kl. 08:41
Af Frank S. Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med udgangspunkt i kommunernes regnskaber har Dansk Byggeri vurderet de kommunale investeringer i nybyggeri, veje og større renoveringsarbejde. Her skiller Lyngby-Taarbæk sig ud i negativ retning.
I forhold til både på landsplan og i hovedstadsområdet befinder kommunen sig i den billige ende med et årligt forbrug på 2.058 kroner per borger. På landsplan er resultatet næsten 1.000 kroner højere og i hovedstadsområdet er gennemsnittet 3.595 kroner.

I en pressemeddelelse i anledning af analysen fremhæver formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou, kommuner som Gentofte og Gladsaxe, der begge er blandt de ti kommuner i landet, der investerer mest.

"Det er sund fornuft, fordi det nu engang er billigere at vedligeholde veje og bygninger løbende, frem for først at tage affære, når det hele er ved at falde sammen og vejene er fulde af huller. Og derudover er det jo med kommuner, som med huse. Hvis der er huller i murværket, og det regner ind gennem taget, så er det en mindre attraktiv plet på landkortet, end et der er velholdt og i god stand," siger Mads Raaschou.

Usikker på metoden

I hovedstadsområdet er det kun Tårnby, der ligger lavere end Lyngby-Taarbæk. Sammenlignet med naboerne i nord, klarer kommunen sig lidt bedre, da både Gribskov og Fredensborg ligger en del lavere. Gennemsnittet i Nordsjælland er dog alligevel 500 kroner højere end Lyngby-Taarbæks investering per indbygger.

Borgmester Sofia Osmani er ikke sikker på, at sammenligningen af kommunernes tal i analysen tager højde for forskellige registreringspraksis.

"Vi har for eksempel en række udgifter til vedligehold som bogføres på driften. I andre kommuner kan samme omkostninger være konteret på anlæg," siger hun i sit svar til Det Grønne Område, og fortsætter, "Medtages bygningsvedligehold stiger den gennemsnitlige udgift for Lyngby-Taarbæk Kommune med 694 kroner per borger. Men i hvilket omfang det også er tilfældet i andre kommuner, kan jeg ikke sige."

Væsentlig stigning

Kommunen har dog erkendt, at man de seneste år, som analysen omhandler, ligger under gennemsnittet per indbygger. Men borgmesteren peger på, at billedet ændrer sig kraftigt de næste tre år.

"Den gennemsnitlige anlægssum i budgetperioden, 2020-2023, er imidlertid på 185,8 millioner kroner per år, svarende til en gennemsnitlig udgift på 3.363 kroner per borger. Der er med andre ord planlagt en væsentlig stigning i anlægsprogrammet de kommende år med blandt andet skolebyggeri i for eksempel Lundtofte, nyt dagtilbud, renovering og flere midler til genopretning af veje, arealudvikling og trafik samt renovering af det fredede rådhus," remser Sofia Osmani op.

Tallene i analysen er regnet ud fra kommunerns regnskaber i de tre år fra 2016 til 2018.