4. august 2020
Det er svært at se søen for bar grønt. Et tykt lag alger dækker bassin 2 i Kollelev Mose. Foto: Frank S. Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Det er svært at se søen for bar grønt. Et tykt lag alger dækker bassin 2 i Kollelev Mose. Foto: Frank S. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Algerne hærger i mose: Naboer frygter råddenskaben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Algerne hærger i mose: Naboer frygter råddenskaben

Udvalgsformand vil komme grundejerforening til undsætning over sommeren

Det Grønne Område - 06. juli 2020 kl. 18:30
Af Frank S. Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næste gang kommunen slår græsset i Kollelev Mose kan de også lige tage den sydligste sø med. Mosens tre søer fremstår meget forskelligt. De to ligner søer, mens den tredje, der kaldes bassin 2, fremstår som en frodig græsmark.

"Det er trådalger, som er tegn på, at der er meget næring i vandet," fortæller Henrik Dalbøge, der er formand for Grundejerforeningen Kollelev Mosepark i VIrum.

Foreningen har bedt kommunen om at gøre noget ved problemet, der ud over at søen lige nu fremstår som overgroet, hurtigt kan blive til stor gene for naboerne, der har grunde helt ned til vandet.

"Lige nu vil jeg vurdere, at der er et lag på ihvertfald 20 centimeter alger i overfalden. Forestil dig, hvordan det kommer til at lugte, når det rådner. Vi synes at kommunen skal være en god nabo og sørge for at få det fjernet inden," siger Henrik Dalbøge.

Tilstand på sigt

Kommunen er i gang, men det har i første omgang længere udsigter end grosæsonen for alger. I et svar til udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF), forklarer forvaltningen:

'Forvaltningen har prioriteret at sætte undersøgelser i gang. I 2020 og 2021 vil søen igen blive undersøgt for at vurdere tilstanden og en evt. indsats. En tilstandsvurdering er også en stor hjælp for naturmyndigheden, når der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3, til for eksempel at rense op.' Man må som udgangspunkt ikke ændre på natur, der er §3-beskyttet

Kommunen har ikke nogen juridisk forpligtelse til at overvåge Kollelev mose, som heller ikke er med i Miljøstyrelsens overvågningsprogram

Den er helt gal

Grundejerforeningen er glade for, at kommunen har gang i sagsbehandlingen, men har ikke tid til at vente.

"Det hjælper os ikke lige nu. Vi skal have en dispensation til at skrabe toplaget af med det samme. Med en flydespærring kan man trække det op, men det kræver større maskinkraft, end vi har, selv om vi gerne hjælper. Penge har vi ikke, men vi lægger gerne hænder til, som vi har gjort det med vedligehhold af den hvide bro og slåning af hø, som kommunen så henter," fortæller han.

De konstruktive tanker falder i god jord hos Sigurd Agersnap. Efter Det Grønne Områdes henvendelse til udvalgsformanden har kommunen haft en biolog ude at se på søen.

"Han kom tilbage og sagde, at den er hel gal. Samtidig har jeg set en række fotos fra stedet og det ser voldsomt ud, også værre end jeg husker det, fra jeg var barn i området. Min indstilling er, at det kræver handling nu, hvor man river toplaget af og det vil jeg arbejde for med forvaltningen over sommeren," lover han.

Behandlet med aluminium

Det er ikke noget nyt, at den er gal med miljøet i mosen. Som med så mange andre søer blev den tidligere brugt til udledning af områdets spildevand, hvilket har sat sit præg på bundforholdene, hvor der er aflejret store mængder fosfor. Tidligere forsøgte man sig med jern for at binde fosforet, men fra 2003 behandlede kommunen med aluminium, der også binder forfor og forhindrer algeopblomstringer. Iltning, som det også gøres i Furesø, har også været brugt.

Ifølge forvaltningens svar til udvalgsformanden reagerede søen positivt på behandlingen, men vendte i 2014 tilbage til stigende algemængder og uklarhed i vandet. Siden har kommunen ikke undersøgt forholdene i søen.

Det bliver så gjort nu i forbindelse med at gøre noget, der måske kan hjælpe mere varigt på forholdene.

Hvad er der sket

En af opgaverne bliver at finde ud af, hvorfor det er gået galt igen.

"Vi ved det ikke, men har gjort os nogle tanker. Måske var det tørken i 2018, der på en eller anden måde har sat gang i en uhæmmet vækst. Vi har spurgt kommunen til udledningen af spildevand, som også kunne være en kilde. Måske er det de tidligere tiltag, der langsomt holder op med at virke, eller gødning fra haverne. Tidligere har store mængder af andefoder også været et problem," opremser Henrik Dalbøge.

Kommunen har opgjort udledningen af spildevand, men gør opmærksom på, at der er tale om modelbregninger af mængden:

Tre overløb fra fælleskloakerede områder (ca. 5.800 m3/år) og fire udledninger af separat regnvand (ca. 17.300 m3/år) i gennemsnit de seneste fem år.

"Måske kan algeopblomstringen klares med iltning igen, jeg ved at de gamle ilttanke stadig findes," håber Sigurd Agersnap.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?