26. november 2020
-Seniorrådet er enig med Bodil Kornbek i, at vi som én af landets rigeste kommuner ikke kan være os selv bekendt, siger rådets formand, Jørn Gettermann. Foto: Lars Schmidt
-Seniorrådet er enig med Bodil Kornbek i, at vi som én af landets rigeste kommuner ikke kan være os selv bekendt, siger rådets formand, Jørn Gettermann. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreområdet er ved at knække: Fejlmedicinering, intet bad i tre uger og opsigelser i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreområdet er ved at knække: Fejlmedicinering, intet bad i tre uger og opsigelser i protest

Seniorrådet reagerer usædvanligt skarpt på socialudvalgsformand Bodil Kornbeks indlæg om ældreplejen.

Det Grønne Område - 14. november 2020 kl. 12:15
Af Lars Schmidt

Lyngby-Taarbæk Kommune kan - som en af landets rigeste kommuner - ikke være sig selv bekendt.

arrow Læs også: Debat: Problemerne i ældreplejen er ikke nye - jeg oplevede det med min far for 20 år siden

Dét mener kommunens Seniorråd i en yderst skarp udtalelse til Det Grønne Område givet på baggrund af det læserbrev, som socialudvalgsformand Bodil Kornbæk havde i avisen i sidste uge.

"Seniorrådet er enig med Bodil Kornbek i, at vi som én af landets rigeste kommuner ikke kan være os selv bekendt," siger rådets formand, Jørn Gettermann:

"Seniorrådet vil dog gerne anerkende, at Bodil Kornbek nu tydeligt tilkendegiver, at ældreområdet skal prioriteres. Vi ser frem til, at kommunalbestyrelsens øvrige 20 medlemmer også forstår alvoren i situationen og viser reel vilje til at prioritere området - ord alene gør det ikke mere!"

Eksempler

Både Bodil Kornbek og Ældre Sagens formand Poul Andersen er kommet med eksempler på, hvordan kommunens ældrepleje ikke hænger sammen. Seniorrådet bidrager også med eksempler.

"Seniorrådet kender andre, tilsvarende dybt tragiske forløb," forklarer Jørn Gettermann:

"En ældre medborger, der skulle bistås af hjemmeplejen, og som var udsat for seks såkaldte 'utilsigtede hændelser'. Dette dækker over, at der er sket kritisable fejl i plejen af borgeren. Her har det blandt andet betydet meget alvorlige fejl i medicineringen med det resultat, at borgeren flere gange har været akut hospitalsindlagt," fortæller han - og fortsætter:

"En anden ældre medborger, som hjemmeplejen i mere end tre uger har undladt at bade. Dette påtales, fordi de pårørende undrer sig over, at deres moder tilsyneladende har siddet i det samme tøj i flere uger. En ældre medborger på et plejecenter klager over smerter, hver gang personalet løfter eller flytter hende. Personalet reagerer dog ikke på disse smerteråb før seks uger senere, da de pårørende kræver hende grundigt undersøgt. Hun indlægges på hospital, hvor det viser sig, at hoften var skredet (knoglen hoppet ud af hofteskålen) - men da der er gået så lang tid, kan det ikke opereres, hvorfor benet må sættes af," fortæller Jørn Gettermann:

"En ældre kvindelig medborger på mere end 90 år, som efterhånden ikke mere kan klare sig selv og som føler sig utryg i hjemmet. Men da hun søger om at blive visiteret til plejecenter, bliver hun desuagtet afvist med den begrundelse 'at hun sagtens kan klare sig selv i eget hjem...'. Kun på grund af en ihærdig indsats fra de pårørende og netværket i øvrigt får hun tilbudt plads på et plejecenter."

Området ved at knække

Spørger man Seniorrådet, er situationen i den lokale ældrepleje yderst alvorlig.

"Seniorrådet har - i lighed med Ældre Sagen og andre aktører på ældreområdet - i flere år været stærkt kritiske overfor de af kommunalbestyrelsen gennemførte nedskæringer, 'effektiviseringer' og forandringer på området. Nogle taler om at 'skære ind til benet', andre om at 'skære i benet', men Seniorrådet oplever, at ældreområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune lige nu er tæt på at knække sammen, og at hverken plejecentre eller hjemmeplejen kan levere den fornødne kvalitet i den daglige opgaveløsning," siger Jørn Gettermann:

"Seniorrådet erfarer, at personalet - altså de 'varme hænder' - ikke altid oplever respons fra ledelsen, når de klager over ikke at kunne levere en tilstrækkelig pleje. Endvidere har mellemledere opsagt deres stilling i protest over de svære eller umulige forhold og betingelser, de som ledere skal agere under, som f.eks. at det har været næsten umuligt at udskifte de dårligt fungerende medarbejdere med personer med den fornødne empati og kompetence."

arrow Ældre Sagen: Flere ressourcer til de svageste af vores ældre borgere
12. november 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 13:05
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?