19. juni 2021
Stella Friederichsen må betegnes som en stærk og sej jyde. For seksten år siden kom Stella alvorligt tilskade med sin ryg i en ulykke. Hun lå otte måneder på hospitalet i Hornbæk, men kæmpede sig tilbage og kom til at gå igen. For at være ved sin hustrus side under optræningen kørte Niels parrets autocamper til Hornbæk. Foto: Signe Steffensen
gallery icon

Se billedserie

Stella Friederichsen må betegnes som en stærk og sej jyde. For seksten år siden kom Stella alvorligt tilskade med sin ryg i en ulykke. Hun lå otte måneder på hospitalet i Hornbæk, men kæmpede sig tilbage og kom til at gå igen. For at være ved sin hustrus side under optræningen kørte Niels parrets autocamper til Hornbæk. Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 60 år i medgang og modgang: Vi fortæller Stellas og Niels' kærlighedshistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 år i medgang og modgang: Vi fortæller Stellas og Niels' kærlighedshistorie

60 år i medgang og modgang. Det er, hvad Niels og Stella Friderichsen fra Bondebyen fejrede i torsdags. Vi fortæller deres historie.

Det Grønne Område - 16. maj 2021 kl. 11:45
Af Signe Steffensen

Niels og Stella Friderichsen har stort set kendt hinanden altid.

Også i mere end de 60 år, de har været gift.

Niels' mor var nemlig kusine til Stellas far, og angiveligt friede Niels første gang til Stella, da hun var bare otte år. Det var i 1942, hvor han havde lokket hende ned i kartoffelkælderen på sin mormors landsted for at erklære hende sin kærlighed.

Men der gik altså yderligere 19 år, før hun helt officielt gav ham sit ja.

Det skete i Ribe, hvor Stella er fra, og efterfølgende flyttede parret ind på Niels' mors gård Vilhelminelyst i Bondebyen, hvor de har de boet siden.

For med i morgengave fik Stella ud over et fint indgraveret guldarmbånd et livslangt renoveringsprojekt og en mand, hvis hjerte ud over Stella banker varmt for Bondebyen.

Så varmt at hun ikke tøver med at kalde Bondebyen for sin mands livslange elskerinde.

Kampen for gården

Kampen for at bevare gården og Bondebyens historiske charme og arkitektoniske værdi har fyldt meget, og Niels Friderichsen har også en stor andel i, at det lykkedes at bevare Lindegaarden, der i dag er blevet et kulturelt samlingssted.

Han er stifter af Bondebylauget og har lokalt været aktiv i både Historisk-Topografisk Selskab og i Bygningskulturforeningen.

En mand, der i den grad har brugt sin stemme til at sætte grå hår i hovedet på adskillige borgmestre, men også fra samme kant har høstet masser af anerkendelse for sit utrættelige arbejde med at gå forrest i arbejdet for at bevare områdets historiske udtryk.

Derfor er Vilhelminelyst også renoveret med gamle fund. Indgangsdøren er for eksempel en gammel dør fra Helsinge, en lampe er fra Ringsted Sygehus, kaminen er fra Ribe, det flotte stuegulv er brædder, der blev tilovers fra Sukkerfabrikken, og gelænderet er fra den lokale brandstation.

Historie på væggene

I dag har parret dækket op i den hyggelige højloftede stue, hvor møbler, malerier og kuriositeter alle er brikker i historiefortællingen.

"Her var engang vognport, før den blev lukket af," fortæller Niels Friderichsen, og sådan flyder det med anekdoter om den statelige gule gård og de gæster og beboere, der er kommet og gået gennem tiden. En del af dem hænger på væggene som malerier. Nogle af dem foreviget af Niels Friderichsens far, der var arkitekt og en dygtig maler.

Det seneste billede, der er kommet op, er af Vilhelminelyst og viser blandt andet Niels' mor og hans to ældre søskende, der sidder foran gården. Med på billedet er også gårdens tidligere ejer og hans familie, og det var efterkommere af dem, der for nyligt nysgerrigt bankede på døren til Vilhelminelyst. Billedet, der er malet, før Niels blev født, havde været en gave til den daværende ejer fra Niels' far, og var siden gået i arv til efterkommere. Det blev til en god snak den eftermiddag, og det endte med, at Niels og Stella fik lov at købe maleriet, der nu hænger i stuen.

"Det var jo nærmest som en stemme fra graven, at billedet pludselig dukkede op," siger Stella.

Farveglad

Stella Friderichsen er også selv et kendt ansigt i byen og har blandt andet været leder af den kommunale dagpleje i Lyngby og har arbejdet som frivillig besøgsven i Vestre Fængsel og for Mødrehjælpen.

Hun har altid været meget kreativ med en stor interesse for design og mode, og det er også hende, der har tillært sig, at ombetrække de mange fine gamle møbler på gården.

Hendes store forkærlighed for farver - ikke mindst lilla og lyserød - er også blevet lidt af et vartegn for parret, der i mange år har lyst op i bybilledet, når de kom kørende på deres lilla scooter med matchende outfit.

Desværre er den lige nu parkeret, da Niels sidste år blev ramt af en række blodpropper i hjernen, men han er stort set kommet sig og har absolut ikke opgivet håbet om igen at spænde den lyserøde hjelm og komme ud at køre med sin Stella.

Livslangt projekt

Da parret købte Vilhelminelyst i 1967 af Niels' mor, var gården ikke blevet vedligeholdt i mange år. Moderen blev enke som 48-årig og stod alene med fire børn, så det var der hverken tid eller råd til.

Så Stella og Niels brugte mange kræfter på at sætte gården i stand. Samtidig fik parret tre døtre på fire år, så der var nok at se til. Men gården blev et livslangt og fælles projekt, og selvom den i perioder har suget dem for penge tid og kræfter, så har den også dannet rammen om masser af sjov og lykkelige stunder. I dag er gården delt op i otte lejemål, hvoraf de selv bor i det ene. I alt bor der 21 på gården. Parrets ældste datter bor her, og det samme gør et barnebarn, der hver dag laver mad til dem. En ordning de sætter stor pris på.

"I det hele taget er det dejligt, at der altid er nogen hjemme til at give en hjælpende hånd, når man når op i vores alder," siger Stella.

To gange om året indkaldes der til arbejdsweekend. Stella og Niels sørger for frokost, og så giver alle en hånd med i haven, der lige nu står knivskarpt op til den store dag.

Diamantbrylluppet den 13. maj blev fejret med venner og familie, nu, da muligheden er der.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?