23. september 2021
Kan du kende dem? Kampens spillere, trænere, holdledere, fysioterapeuter, arrangører, dommere, bolddrenge og publikum samlet til et holdbillede, der vil gå over i historien.
Kan du kende dem? Kampens spillere, trænere, holdledere, fysioterapeuter, arrangører, dommere, bolddrenge og publikum samlet til et holdbillede, der vil gå over i historien.
Foto: ©Per Kjærbye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1.500 tilskuere fik en festlig tur ned ad memory lane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1.500 tilskuere fik en festlig tur ned ad memory lane

Legender i Lyngby Boldklub gennem 57 år vendte tilbage til Lyngby Stadion for en enkelt aften.

Det Grønne Område - 12. september 2021 kl. 21:27
Af Mikael Østergaard

Håret er blevet gråt, og der er ikke så meget tilbage af det. Benene går ikke længere som trommestikker, og kroppen kører ikke så langt på literen. Med de gamle fodboldstjerner har ikke mistet overblikket og sparketeknikken.

Beviset blev leveret fredag på Lyngby Stadion, hvor 1.500 tilskuere var mødt frem for at gense deres gamle helte i aktion.

Legendekampen var et led i Lyngby Boldklubs 100-års jubilæumsfest, og de 43 aktører spændte aldersmæssigt vidt – fra de 75-årige superveteraner Søren ‘Målmand’ Jensen og Jan Lorentzen til unge knøse som Jesper Christjansen, Jeppe Brandrup, Thomas Kristensen, Mathias Tauber og Morten Nordstrand.

Lyngby Legends Blå førte ved pausen 2-0 på mål af Thomas ‘TK’ Kristensen og Andreas Havlykke, men i anden halvleg vågnede Lyngby Legends Rød op til dåd. Morten Nordstrand reducerede til 1-2, og Miklos Molnar udlignede til 2-2 og fejrede scoringen med en jubel-sprint til ære for publikum. Det var kroppen ikke gearet til, og så måtte den gamle målræv udgå med en skade.

10 minutter før tid bragte Henrik ’Store’ Larsen de røde på 3-2, og Morten Nordstrand lukkede og slukkede med sit andet mål til 4-2.

Lyngby Legends Blå:
Henrik Christensen, Ole Hoff Jensen, Jan Kierulf, Thomas Larsen, Henrik Bo Larsen, Frank Christensen, Michael Christophersen, Bent Christensen, Michael Schäfer, Flemming Christensen, Klaus Berggreen, Jan Lorentzen, Michael Spangsborg, Thomas ‘TK’ Kristensen, Jesper Christjansen, Henrik Jørgensen, Søren Hermansen, Andreas Havlykke, Carsten Fredgaard, Christian Ulrik Hansen, Mathias Tauber og Jeppe Brandrup.

Cheftræner: Jørgen Hvidemose
Assistenttræner: Erik Christensen
Holdledere: Torben W. Nielsen, Per Gotfredsen og Arne Svendsen.

Lyngby Legends Rød:

Søren ‘Målmand’ Jensen, Morten Hedegaard, Poul ‘Asterix’ Larsen, Erik Larsen, Patrick Kuklinski, Claus Kuno Christiansen. Peter Packness, John Helt, Morten Nielsen, Miklos Molnar, Henrik ‘Store’ Larsen, Michael Lyng, Ugo de Lorenzo, Christian Magleby, Christian Holst, Johnny Vilstrup, Morten ‘Gummi’ Juul Hansen, Ulrich Vinzents, Stefan Bidstrup, Morten Nordstrand og Rasmus Marvits.

Cheftræner: Hasse Kuhn
Assistenttræner: Dennis Foss Nielsen
Holdledere: Martin Felbo og Henrik ‘Lux’ Sørensen

Stemmer du til kommunalvalget i år?