25. december blev en ung mand fra Virum overfaldet i parkeringskælderen ved Kinopalæet. Overfaldet er del af en kedelig tendens, som Det Grønne Område sætter fokus på
Ifølge pressevagten fra Nordsjællands Politi modtog politiet anmeldelsen den 25. december kl. 17.34. I forbindelse med anmeldelsen af overfaldet var politiet på stedet og talte også med flere vidner til overfaldet, der blev begået af 4-5 unge mænd.
Efter overfaldet har politiet afhørt flere vidner og der også indhentet overvågning fra stedet. Moderen til den 15-årige er rystet over overfaldet, men også over, at gruppen af unge tilsyneladende bare fortsætter deres truende adfærd og er så respektløse, at de stod og råbte ad hende og politiet, da anmeldelsen blev optaget.
Den 4. januar var hendes søn igen en tur i Lyngby med nogle venner. I Lyngby Storcenter ved 7-elleven blev han antastet og slået i ansigtet af de samme unge mænd, der kort forinden havde overfaldet ham. Angiveligt fordi de var vrede over politianmeldelsen.
Også denne episode er meldt til politiet.
Men hun frygter, at det strander her.
Vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi, Brian Grayston, kan dog fortælle, at sagen fortsat efterforskes, og at han forventer, at overfaldsmændene snart vil blive sigtet i sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her