12. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad civilsamfundet om den grønne omstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad civilsamfundet om den grønne omstilling
Debat Vordingborg - 25. februar 2021 kl. 16:41

Debat
I flere årtier har de socialdemokratiske partier indlemmet flere og flere opgaver under fællesskabet på civilsamfundets bekostning.

At det fører til dårlig udnyttelse af ressourcerne, og at vi aldrig kommer i mål med den grønne omstilling, blev meget godt illustreret her i avisen 18. februar.

Vi har ikke affald men ressourcer, høres det fra skåltalerne. Men det offentlige er alt for ineffektiv til at udnytte disse nye ressourcer. Går det ikke som forventet, hæver de bare gebyrerne - fællesskabet betaler - ingen har ansvar.

Derfor må vi bede civilsamfundet om at hjælpe os. Det kan ikke hæve gebyrerne men må i stedet være innovativ. Så fremover kan vi forvente, at kildesorteringen skal være så præcis, at sorteringen har en værdi, der direkte kan afsættes til genanvendelse.

Finder befolkningen sorteringen for bøvlet, vil der opstå krav til producenter og supermarkeder om sorterbare restprodukter.

I øvrigt behøver Else-Marie (Langballe Sørensen, SF, red.) ikke at bekymre sig om skraldespande udenfor bygrænsen, som er noget ganske nymodens.

For årtier siden da jeg var ung, fik skrothandleren gammelt jern, spejderne fik aviserne og hønsene organisk husholdningsaffald, så hvad skulle vi bruge en skraldespand til.

Forskellen til i dag er, at meget mere indpakkes i plastlignende materialer.

Men det er ikke noget problem. Ved en effektiv kildesortering kan dette samles i dertil indrettede affaldssække/beholdere til den lokale genbrugsstation eller afleveres/indsamles til den private genbrugsfabrik en-to gange om året.

Man behøver ikke at have høns, blot adgang til en have, så kan vegetabilsk køkkenaffald komposteres her.

»Jamen, hvad med madrester?« Vi skal jo undgå madspil, så det har længe ikke været noget problem. Skulle det smutte kommer der nok en hund eller kat forbi.

»Det er utopi at fravælge en renovationsspand«. Nej, slet ikke. Undertegnede har gjort øvelsen i tre årtier. Men det har ikke været ikke med myndighedernes gode vilje.

De hjemler ikke før de har klientgjort hele den danske befolkning.

Jørn Rasmussen (NB)
Pileallé 5
Vordingborg

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk