6. juni 2020
Corona går særligt hårdt ud over samfundets svageste.
Corona går særligt hårdt ud over samfundets svageste.
Foto: pololia - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Coronakrigens ofre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Coronakrigens ofre
Debat Villabyerne - 18. maj 2020 kl. 15:59
Af Ove Lund, Socialpolitisk Forum, Gentofte, Damtofte Søndre Stræde 6, Charlottenlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark og resten af verden er i krig med en usynlig, global og potentielt dødbringende fjende, der primært slår ned på mennesker, der er svage eller har meget belastende livsvilkår.

Selv om de fleste overlever fysisk og økonomisk, må der forudses betydelige skader på de mennesker, der i forvejen har de mest belastende livsomstændigheder. Skader, der opstår nu, men som vil vise sig at trække en lang hale af mistrivsel og elendighed med sig i mange år fremover.

Når psykisk syge og skrøbelige ikke tør tage kontakt til deres læge; når konflikterne i hjemmene eskalerer og munder ud i psykisk og fysisk vold og vantrivsel; når mennesker, der i forvejen har et svagt social netværk, berøves de sociale kontakter, der er deres hverdags redningsplanker og når børn i familier med alkohol- eller opiatmisbrug ikke har en institution eller en skole, de kan bruge som helle fra et hjemmeliv, der dag for dag går mere og mere op i limningen, er det blot eksempler på coronakrigens ofre.

Mange flere end de her nævnte bliver slået så meget ud af kurs og får så varige psykiske, sociale, økonomiske og helbredsmæssige skader, at det kan forfølge dem livet igennem.

Folketinget bør tage initiativ til at skabe lovgivningsmæssige og økonomiske muligheder for at intensivere indsatsen over for alle de mennesker, der bliver ramt på langt mere end deres arbejde og deres økonomi.

En hjælp, der er perspektivrig og varig, dvs. ændrer grundvilkårene for de forslåede, forarmede og nu egentlig livstruede mennesker.

Hvis ikke vi skal lade de svageste betale den største pris næste gang, er det nu, der skal skabes ordninger, der også redder dem, der har haft mindre held i livet, men har lige så meget at miste, som vi der har fået et heldigere livsforløb.

Nyhedsbrev tilmelding

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS