3. juni 2020
Måske er det bare sådan, at Gentoftes borgere med et relativt højt uddannelsesniveau og skærpet opmærksomhed på egne og andres sygdoms­tegn, bare har været bedre til at konsultere egen læge end i så mange andre kommuner i landet.

Foto: Nikolaj Saevich/velimir - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Corona og Gentofte - Lægerne har ikke gjort os klogere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Corona og Gentofte - Lægerne har ikke gjort os klogere
Debat Villabyerne - 03. april 2020 kl. 16:06
Af Ordrupvej 67 b, 3. t.h.Charlottenlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Villabyerne bragte 25. marts endnu en god og dybdeborende artikel, nu om corona.

Artiklen tog udgangspunkt i, at udbredningen af corona relativt set er størst i kommuner i Nordsjælland, herunder Gentofte og Rudersdal, samt Sønderjylland.

Fra forsker/lægeside peger man i artiklen på den store rejseaktivitet af Gentoftes Kommunes mange velhavende borgere til blandt andet Østrig i vinterferien - uden konkret dokumentation i øvrigt - og Gentoftes gymnasieelevers evige festen på Søpavillonen, som mulige forklaringer.

Mit karaktergennnemsnit rakte desværre ikke til at kunne komme ind på lægestudiet i sin tid - det nåede kun til en grad som cand.polit. - men jeg kommer alligevel med et bud på ovenstående.

Måske er det bare sådan, at Gentoftes borgere med et relativt højt uddannelsesniveau og skærpet opmærksomhed på egne og andres sygdoms­tegn, bare har været bedre til at konsultere egen læge end i så mange andre kommuner i landet.

Og for Sønderjyllands vedkommende er forklaringen måske blot de mange grænsegængere til og fra området, der kan have spredt smitten og dermed trukket gennemsnittet op.

Det danmarkskort over smitteudbredelsen, som Villabyerne bragte med Statens Serum Institut som kilde, viser store områder i Jylland, hvor smitteudbredelsen er langt under gennemsnittet.

Er de bare bedre til at vaske og spritte deres hænder i de områder?
Rejser de mindre?
Går de mindre hyppigt til læge?

Lægerne har i hvert fald ikke gjort os klogere - ud over at have udbredt en unødvendig stor frygt i samfundet med et indtil videre enormt samfundsøkonomisk tab til følge.

Nyhedsbrev tilmelding

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 
KONTAKT OS