6. august 2020
Kronikken er skrevet af Hørsholmborger Annette Tingstad, cand.pharm. og en ph.d.-grad inden for økologisk landbrug.
Kronikken er skrevet af Hørsholmborger Annette Tingstad, cand.pharm. og en ph.d.-grad inden for økologisk landbrug.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KRONIK: I unge skal få jeres forældre op af stolene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KRONIK: I unge skal få jeres forældre op af stolene

Lyt til vigtig viden om klimaet fra Jesper Theilgaard, så vi alle er klar til at handle, skriver Annette Tingstad i denne kronik

Debat Ugebladet Hørsholm - 09. januar 2020 kl. 09:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I november inviterede Rungsted Gymnasium til åbent borgermøde med meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard. Titlen var ”Klimaforandringer – hvad gør vi?”.

Overraskende få voksne havde sat næsen mod gymnasiet, mens de unge borgere mødte talrigt op. Det er de unge, der snart skal overtage planeten Jorden, og fremmødeprocenten sendte et iøjnefaldende signal om dette.

Et nøgleord, der tidligt dukkede op i foredraget hos Theilgaard, var balance. Hans hovedsynspunkt var, at klimaet på Jorden er i tydelig ubalance, og at der er behov for at handle velovervejet i overensstemmelse med opdateret viden om dette.

Som et cirkusnummer

På en storskærm viste Theilgaard foto af et halsbrækkende cirkusnummer: En anseelig mængde stole var placeret oven på hinanden som i et tårn, og øverst under teltdugen stod en akrobat på én hånd med hovedet nedad og én arm strakt ud i luften. Det klippede aftenens budskab ud i pap: Der skal uendelig lidt til for at balancen rykker, så stoltårnet vælter.

Hvad bliver fx udfaldet, hvis en lille cirkushund løber ind i manegen og skubber til et af de nederste stoleben? Tilsvarende: Hvad bliver udfaldet for Jorden, hvis balancen i klimasystemet rykker sig mere drastisk end nu?

The tipping point

Vi ved ikke nøjagtigt hvor 'the tipping point' eller 'the tipping points' er, dvs. det punkt eller de punkter som kan give pludselige, uafvendelige forandringer af Jordens klimasystemer.

Menneskeheden har aldrig stået i en lignende situation før, og vore klimamodeller er behæftet med usikkerheder. Men vi ved fx, at koralrevene vil forsvinde, hvis temperaturstigningen på Jorden bliver mere end 1,5 til 2 grader. Og vi ser allerede tydelig tegn på, fx i vejrsystemerne, at noget er alvorligt galt.

At vejrsystemerne er under forandring, uddybede Theilgaard med eksempler: Jetstrømmene er blevet svagere på grund af den globale opvarmning. Den forøgede energi i vejrsystemerne giver gletsjersmeltninger, pludselig regn, skybrud, oversvømmelser, kraftige storme og orkaner.

Jorden tørrer ud

Jorden tørrer ud flere steder på kloden, fordi varmen bliver mere intens og også som følge af, at gletsjere smelter. Efterhånden som gletsjerne bliver mindre, kan de ikke fylde floderne i lokalområder lige godt op som tidligere. Det medfører tørke og dårlig høst. Tørke medfører også øget risiko for skovbrande.

At der i øjeblikket er tale om menneskeskabte klimaforandringer, var Theilgaard ikke i tvivl om: CO2-niveauet i atmosfæren er steget dramatisk efter vi er begyndt at afbrænde fossile brændsler i store kvanta. Afbrænding af fossile brændsler frigiver store mængder CO2 til atmosfæren, og luftens indhold af CO2 er tæt forbundet med temperaturen.

Analyser efter iskerneborringer af islagene på Grønland viser, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren nu er højere end den har været i de sidste 650.000 år. Og ifølge målinger fra Hawaii har CO2-stigningen været eksponentiel siden slutningen af 1950'erne. Når vi ikke har planter nok til at absorbere de store mængder CO2; hvilket vi ikke har, fører det til ophobning og temperaturstigninger.

Vi må ændre vaner

Hvad skal vi så gøre, ifølge Theilgaard? Først og fremmest må vi ændre vaner. Vi må reducere udledningen af drivhusgasser. Vi må mindske forbruget af ikke-grøn energi og erhvervelsen af ting, vi ikke behøver at eje, men kan deles om. Vi må ændre transportpraksis.

Overordnet bør vi få mere gang i grøn omstilling, spise flere lokalt producerede fødevarer, sikre biodiversiteten og genbruge. Vi må årsagsbehandle i stedet for at symptombehandle.

Klimasikring er blevet nødvendigt nu, men klimasikring er symptombehandling. At årsagsbehandle ved at mindske udledningen af drivhusgasser og styrke biodiversiteten, er den sikreste vej frem.

Pas på klimaangst

Efter foredraget var der plads til spørgsmål. De unge var mødt velforberedte frem. Hvad mente fx Theilgaard om Greta Thunbergs klimaindsats?

Theilgaard udtrykte begejstring for Thunbergs evner til at samle unge over hele verden og skabe kompromisløst fokus på klimaet. Men han var skeptisk overfor Thunbergs 'klimapanik'. Der kommer aldrig noget godt ud af at gå i panik, sagde han sindigt.

Vi skal handle velovervejet på baggrund af viden og vise rettidig omhu. Vi skal påvirke politikerne, samtidigt med at vi selv tager fat.

"Og I unge skal få jeres forældre op af stolene," smilede foredragsholderen.

"Det er svært; ikke mindst for en stivnakke som mig at ændre vaner," smilede han igen: "Men at noget er svært, skal ikke få os til at undlade at handle."

Om Annette Tingstad
Bor i Hørsholm og er cand.pharm. fra Universitet i Oslo med speciale i farmakologi (1985).
Hun har en ph.d.-grad fra Københavns Universitet inden for økologisk landbrug med fokus på vurdering af fødevarekvalitet (2001).
Frygter klimamigranter

Hvad frygtede Theilgaard selv mest, blev der spurgt fra salen til sidst. Tilhørerne kunne fornemme tankerne løbe hastigt gennem Theilgaard, før svaret kom:

”Den store mængde klimamigranter, vi vil opleve. Med den hungersnød og de katastrofer, spændinger og modsætningsforhold, som dette vil medføre.”

Det blev hans korte og tankevækkende svar, for nu var tiden ved at rinde.

Det var glædeligt at se så mange unge stille op og deltage aktivt i klimadebatten. Og næste gang kommer flere voksne forhåbentlig med. Vi har alle behov for opdateret viden som baggrund for at tage stilling og handle, og her kom Theilgaard ind fra sidelinjen som en guldgrube.

Vi skal mindske risiciene ved klimaforandringerne, og derfor skal vi sætte ind nu. Det kan blive både kostbart og smertefuldt at lade stå til.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?