24. februar 2020
Ann Lindhardt (V), kommunalbestyrelsesmedlem.
Ann Lindhardt (V), kommunalbestyrelsesmedlem.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi skal have en turismestrategi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi skal have en turismestrategi

Af Ann Lindhardt (V), medlem af kommunalbestyrelsen

Opdateret 16. januar 2020 kl. 14:47
Debat Ugebladet Hørsholm - 16. januar 2020 kl. 14:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre har længe kæmpet for mere fokus på turisme i Hørsholm. Så det er med glæde, at vi nu kan mærke opbakning fra de andre partier. Turisme er ved bl.a. pres fra Venstre, kommet med i oplægget til den nye erhvervsstrategi for Hørsholm.
Vi har flere gange de sidste år og de forgangne år gjort opmærksom på de fordele, der er ved at satse mere målrettet på turisme i byen, men vi skal samtidig huske, at dette drejer sig om prioritering og ikke kun ord, så vi håber de andre partier har en ligeså ambitiøs og målrettet tilgang som Venstre.

Vi elsker turister

Vi elsker turister! Og det burde hele Danmark gøre. For turister er med til at løfte vores land. Vores kære besøgende lægger penge her i landet og er med til at skabe vækst og arbejdspladser i et omfang, som de færreste nok er klar over.
Turismen er et vigtigt erhverv i hele Danmark. Både i storbyerne og i landdistrikterne, hvor den danske natur og de danske kyster hvert år tiltrækker mange turister. Og det er netop her Hørsholm kommer ind i billedet.

Kroner i kassen

Vi har en fantastisk smuk kystlinje, en havn der oser af liv, shopping, gode restauranter og atmosfære, skov og natur, og en perle af Danmarkshistorie og kultur i form af Karen Blixen Museet.
Oplevelsesøkonomi spiller ind, og det handler ikke kun om, at hoteller tjener penge på overnatninger. Vores besøgende skal jo også spise, lidt dansk design eller spændende tøj bliver købt i byen eller på havnen, en tur til vores Kulturhus Trommen, samtidig med kulturel fordybelse på Karen Blixen Museet.
Dette er alt sammen noget, der giver kroner i kassen. Så det er ret enkelt, turisme skaber liv, vækst og arbejdspladser i Hørsholm.

En klar strategi

Nu er opgaven, at vi skal have en klar turismestrategi for, hvordan vi får flere turister til at komme netop til Hørsholm, det vil Venstre arbejde for. Hvis potentialet skal indfries, skal beslutningstagere, offentlige aktører og de private virksomheder danse kinddans. Det er vigtigt at pointere, at vi taler om fremtidige jobs i hele Hørsholm.
Vi glæder os over de Radikales udmelding i Fredensborg Amts Avis, at de nu endelig er med på vognen. Venstre ønsker et styrket samarbejde med erhvervslivet om mulighederne for at styrke Turisme, og vi ser frem til diskussionen om Turisme og resten af erhvervsstrategien til nytårskuren 23. januar.