23. september 2020
Flere oplever i denne sommer høj musik og larm til langt ud på natten.
Flere oplever i denne sommer høj musik og larm til langt ud på natten.
Foto: Adobestock.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi plages af infernalsk larm i aften- og nattetimer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi plages af infernalsk larm i aften- og nattetimer

Bjarne Schytte,, Vallerødgade 18 A, Rungsted Kyst:

Opdateret 03. august 2020 kl. 16:24
Debat Ugebladet Hørsholm - 03. august 2020 kl. 09:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under overskriften "Mit kære egokvarter" skriver Gideon Zlotnik i et læserindlæg 31. juli om bl.a. høj musik i de små nattetimer, og hvor opkald til politiet kun er et plaster på såret i denne hensynsløshed.

arrow Læs også: DEBAT: Mit kære egokvarter

Vi har her i weekenden 1.-2. august oplevet en af disse super egoister på Vallerødgade, hvor man fra om eftermiddagen den 1 august (og dagen inden) og til kl 04.30 udøver infernalsk larm med opstillede musikanlæg i haven og ditto band/discjockey. Der råbes og skriges, og al snak om ro og nattesøvn er illusorisk. Der køres også race på vejen.

Hvad gør man i disse situationer, som forekommer oftere og oftere?

Prøver venligt at få naboen til stoppe eller dæmpe larmen. Nok en illusion. I henhold til Ordensbekendtgørelsen (tidl. kendt som Politivedtægten) er det selvfølgelig ikke lovligt at chikanere/terrorisere naboerne på denne måde, men hvad gør man, når man tre gange i løbet af aftenen og natten forgæves har henvendt sig til ordensmagten?

Politiet har nok at se til og lover at komme, vel at mærke, når man har tilstrækkeligt med ressourcer.

Kunne løsningen være en lokal politistation med nedsat reaktionstid og lokalkendskab? Mindre tolerance, f.eks. i form af bøder overfor disse egoister?

Har debatten om sexisme taget overhånd?