23. februar 2020
Charlotte Kirchheiner, medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse for Konservative.
Charlotte Kirchheiner, medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse for Konservative.
Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: To tunger og journalistisk sjusk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: To tunger og journalistisk sjusk

Af Charlotte Kirchheiner (K), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse, Gl. Hovedgade 7, Hørsholm:

Debat Ugebladet Hørsholm - 29. januar 2020 kl. 16:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en forsideartikel i Ugebladet hænges jeg ud for at tale med to tunger, som om jeg bevidst prøver at vildlede folk.
Desværre er der flere faktuelle fejl og forsimplinger i artiklen.
Sagens kerne er, at jeg har stemt imod en generel stramning af praksis for arealoverførsler, hvilket betyder at et par grunde i Byplan 6 bliver under 1000 kvm.

Samtidig har jeg stemt for en stramning af praksis for udstykninger i Folehavekvarteret, hvilket ifølge Ugebladet betyder, at vi kan håndhæve mindstegrundstørrelser på 1000 kvm - et tal, der angiveligt skulle tydeliggøre min dobbeltmoral.

Sandheden er dog, at vi kun kan håndhæve primært 800 kvm i Folehavekvarteret. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der ved arealoverførsler er tale om grunde, der uanset deres størrelse har en byggeret, mens der ved udstykninger skabes helt nye grunde, som ville betyde, at Folehavekvarteret hurtigt ville miste sit grønne og åbne præg.[/color][color=#201f1e" face="helvetica neue, helvetica, arial, sans-serif]
[/color][color=#201f1e" face="helvetica neue, helvetica, arial, sans-serif]Vi ønsker naturligvis stadig at regulere arealoverførsler, men har i Kommunalbestyrelsen besluttet, at det gøres i forbindelse med den igangværende revidering af plangrundlaget i bl.a. Byplan 6, hvor der laves grundige analyser, som viser hvilke forhold, det i hvert enkelt delområde giver mening at regulere.

Det antydes samtidig, at jeg skulle favorisere Folehavekvarteret, fordi jeg selv bor der. Jeg kunne ikke drømme om at udøve politik for personlig gevinst og bor for tiden end ikke i Folehavekvarteret.

Realiteten er, at jeg færdes meget i Folehavekvarteret og af den rent praktiske grund oftere støder på mennesker og problemstillinger i dette område, men alle borgere i kommunen - uanset hvor de bor - kan henvende sig til mig og forvente, at jeg interesserer mig for byudvikling i deres område.

Politik er øretævernes holdeplads, men jeg synes Ugebladet bør holde sig for gode til at lave overskrifter, som giver associationer til politikere, som driver politik for egen vindings skyld.

Det skader naturligvis mig personligt, men det svækker også borgernes tillid og i sidste ende byens omdømme. En journalist på en lokalavis har sagt til mig, at han synes den lokale avis har et ansvar for at tale sin by op. Ugebladet burde lytte til disse kloge ord.

arrow Læs også: Arealoverførsler: Udvalgsmedlem beskyldes for dobbeltmoral
arrow DEBAT: Charlotte Kirchheiner - hvad er der sket med din integritet?
15. januar 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 15:20