22. januar 2020
Hørsholmborger Preben fremhæver dobbeltmoralen ved Hørsholms tilslutning til Hvid Januar og et alkoholarrangement på biblioteket.
Hørsholmborger Preben fremhæver dobbeltmoralen ved Hørsholms tilslutning til Hvid Januar og et alkoholarrangement på biblioteket.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tag fri fra alkohol i januar og mærk forskellen - bare ikke på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tag fri fra alkohol i januar og mærk forskellen - bare ikke på biblioteket

Af Preben Carøe, Ringvej 24, Hørsholm:

Debat Ugebladet Hørsholm - 13. januar 2020 kl. 09:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lad mig citere nogle udpluk fra den pressemeddelelse som Hørsholm Kommune 12.12.2019 udsendte under overskriften "Tag fri fra alkohol i januar og mærk forskellen".

”Hørsholm Kommune støtter Sundhedsstyrelsens kampagne 'HVID JANUAR', som er en måned helt uden alkohol…

Et højt alkoholforbrug er én af de enkeltfaktorer, som har størst negativ indflydelse på folkesundheden……. Hørsholm Kommune sætter derfor fokus på forbruget med en måned helt uden alkohol…….”

Med en sådan udtalelse skulle man jo tro, at Kommunen og dens institutioner ville gå forrest, men NEJ!

I Frederiksborg Amts Avis 9. januar omtales under overskriften ”Tag med på druk i litteraturen” et arrangement. hvor Hørsholm Bibliotek byder på en vaskeægte litterær druktur fredag 17. januar.

På bibliotekets hjemmeside er arrangementet bl.a. omtalt som følger: ”Denne fyraften tager vi på litterær druktur med oplæsning af nogle af de mest opsigtvækkende tekster om druk i litteraturhistorien. Vi skal også selv have smag for sagen, og der vil blive serveret nøje udvalgte smagsprøver undervejs…….”

Det fremgår af hjemmesiden, at prisen for deltagelse er 40 kr., så ikke nok med at biblioteket serverer alkohol samtidig med at kommunen støtter 'HVID JANUAR', men det sker tilsyneladende også med kommunalt tilskud og for at det ikke skal være løgn afvikles arrangementet i Børneteatersalen.

I dag skal man jo nærmest begå væbnet røveri for at få fat i en pakke cigaretter, medens spiritus kan købes sammen med morgenbrødet og nu også serveres med tilskud i kommunalt regi.

Hvilket ramaskrig ville der ikke lyde, såfremt et tilsvarende arrangement om rygning ville blive tilbudt.

Formanden for den konservative vælgerforening i Hørsholm udtaler i et nytårsbrev, at der nu er orden i eget hus. Dette må bero på en voldsom erindringsforskydning; idet rodet blot forsætter ind i 2020.

arrow Læs også: Dårlig timing: Litterær druktur i alkoholfri måned
arrow Biblioteket: Tag med på litterær druktur
13. januar 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 09:05