30. marts 2020
Når konsekvenserne af udligningsreformen skal håndteres i Hørsholm Kommune mener jeg, at der bliver brug for alle gode kræfter, skriver Mogens Buch-Larsen.
Når konsekvenserne af udligningsreformen skal håndteres i Hørsholm Kommune mener jeg, at der bliver brug for alle gode kræfter, skriver Mogens Buch-Larsen.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Stram op på samarbejde om ny udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Stram op på samarbejde om ny udligning

Af Mogens Buch-Larsen, Søvang 51, Hørsholm:

Debat Ugebladet Hørsholm - 17. februar 2020 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny udligningsreform truer i horisonten. Truer må være det rette ord, når man ser på de beløb, der er i spil til udligning fra 'rige' kommuner til 'fattige' kommuner.

arrow Læs også: DEBAT: Venstre, I må få styr på jeres folketingspolitikere og melde klart ud

De kommuner, der skal bidrage mere til udligning, er mange konservativt ledede kommuner. Det forekommer derfor helt besynderligt, at Konservative ikke længere er med i de statslige forhandlinger. Man smider da ikke værten ud af et selskab - eller jo det er jo lige det, man gør her.

Når konsekvenserne af udligningsreformen skal håndteres i Hørsholm Kommune mener jeg, at der bliver brug for alle gode kræfter. Dette betyder også, at alle (borgerlige) partier i Hørsholm bør deltage i dette arbejde.

Man undres over at de borgerlige partier ikke kan samarbejde i Hørsholm Kommune. Og så er det måske ikke så mærkeligt alligevel, når man ser på, hvad der sker.

Venstre i Hørsholm er i gang med en smertelig reinkarnation efter en del tumult. Venstre er i gang med at finde sig selv igen i en ny mindre udgave, og har også valgt en ny formand.

Den ny formand bør have en chance. Men den måde, Konservative bød Venstres ny formand velkommen på, var ikke særlig imødekommende. Når man udtrykker en sådan stridslyst er det ikke særligt befordrende for et godt samarbejde.

Jeg anbefaler, at Venstre og Konservative indgår i en fredelig dialog og finder en forståelse fremfor at 'tale sammen' i Ugebladet.

Som det er nu, indgår Socialdemokratiet og Radikale i Hørsholm som et ret sikkert fundament for de Konservative i Hørsholm. Hvad mon de tænker i de to partier om den nye udligningsordning - og det budgetarbejde 2021, der så småt er gået i gang, og hvor konsekvenserne i første omgang skal udmøntes.

Og nu skal Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i Hørsholm jo ikke glemmes. Det er altid godt at have en opposition, der kan pege på alternativer til fremlagte forslag. Lad os håbe at der også en gang imellem lyttes til disse forslag.

Så har jeg ikke nævnt løsgængerne, men som nævnt bliver der brug for alle gode kræfter, når konsekvenserne af udligningsreformen skal håndteres.

arrow DEBAT: Venstre til Konservative - lad os kæmpe sammen mod udligning
18. februar 2020 kl. 16:30 Opdateret: kl. 16:34