30. oktober 2020
Udligningen koster Hørsholm Kommune mange millioner hvert år.
gallery icon

Se billedserie

Udligningen koster Hørsholm Kommune mange millioner hvert år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sandheden om tilskud og udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sandheden om tilskud og udligning

Af Ole Graabæk Skovgrænsen 4, Rungsted Kyst:

Debat Ugebladet Hørsholm - 25. august 2020 kl. 06:00

Politikere fra V og K skændes bravt om udligningsordningen. Til hvilken nytte?

arrow Læs også: DEBAT: Nej tak til krav om skattestigning up front

25. juni skrev overborgmester Frank Jensen (S), at København bidrager med 2 mia. kr. til udligningsordningen.

Københavns vedtagne budget 2020 viser, at København i 2019 modtog 7.247 mio kr og at det forventedes, at byen i 2020 ville modtage 6.252 mio kr. Altså en reduktion på 1 mia kr.

Indenrigsministeriet har store skemaer med tal fra de knap 40 helt uoverskuelige ordninger. Skemaet er resultatet af behandling af de tal og sortere de 98 kommuner efter de samlede beløb (i 2020).

De helt store modtagere er de største kommuner. Ved effektivt lobbyarbejde lykkedes det København at beholde tilskud.

København modtager suverænt det største tilskud i hele landet. Samtidig har København den største kassebeholdning med 12 mia. kr. Ser man lidt historisk på udligningsordningen, så har København siden 2007 modtaget de største tilskud. Man kan så mene, at det er der brug for, men hvem kan forklare en almindelig borger, der ikke bor i København, hvorfor Københavns kassebeholdning samtidig er steget fra 3.5 mia. kr. i 2007 og til i dag 12. mia. kr.?

Udligningsordningen, der skulle hjælpe Udkantsdanmark, fylder Frank Jensens pengetank op med penge i bedste Joachim von And stil.

12 borgmestre kontaktede ministeren i juni for at undgå, at en eventuel skattestigning gik direkte til udligningsordningen. Det resulterede i, at en tåbelig regel blev sat ud af kraft - men kun et år. (et beskedent figenblad).

Stigningen fra 2020 til 2021 viser, at Aarhus og København er de store vindere.

Det er svært at konkludere andet end, at Venstre blev taget grundigt ved næsen i maj måned. 'Juvelen' i aftalekomplekset fra maj var, at Venstre blev låst til Socialdemokratiet. Spindoktorerne fester.

Hvordan kommer man videre?
*Partierne bør sætte sig sammen og starte et seriøst reformarbejde i samarbejde med kommunernes landsforening, så tilskud-udligning bliver faktabaseret, væsentlig enklere og muligt at forklare for borgerne.

*Statsembedsmændene skal tage deres ansvar alvorligt, og ikke lade sig styre af spindoktorer og lobbyister.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?