3. juni 2020
Borgmester Morten Slotved allerede påbegyndt jordbundsarbejder ved Kokkedal Station som forberedelse til at få grundene skudt af til interesserede investorer, skriver Ib Lunde Rasmussen.
Borgmester Morten Slotved allerede påbegyndt jordbundsarbejder ved Kokkedal Station som forberedelse til at få grundene skudt af til interesserede investorer, skriver Ib Lunde Rasmussen.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Meget står på spil med rammeplanen for Kokkedal Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Meget står på spil med rammeplanen for Kokkedal Station

Af Ib Lunde Rasmussen, Lange-Müllers Alle 2, Rungsted kyst:

Opdateret 06. april 2020 kl. 07:47
Debat Ugebladet Hørsholm - 06. april 2020 kl. 07:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmesteren er kommet nemt til arbejdet med at udforme en rammeplan for nye bebyggelser ved Kokkedal Station.

arrow Læs også: DEBAT: Behovet for selvros virker panisk

Han har blot bedt sin forvaltning om at indtegne alle parkeringspladser omkring stationen på et kort og forsyne dem med diverse tegninger af bygninger i 4 og 6 etagers højde.

Selvom et tilsagn til rammeplanen kun er meldt ud som en principiel tilkendegivelse har borgmesteren allerede påbegyndt jordbundsarbejder som forberedelse til at få grundene skudt af til interesserede investorer.

Om grundene er ejet af kommunen eller delvist af DSB har jeg ikke overblik over, men det er ikke det principielle i sagen. Det afgørende er, at alle parkeringspladser ved Kokkedal Station er ved at blive afviklet selvom borgmesteren nævner, at der vil blive etableret erstatningspladser i et parkeringshus.

Bortset fra at stationsparkering ikke meningsfuldt kan placeres i et ubevogtet parkeringshus, hvor eksempelvis bilbrande kan tage et ukontrollabelt omfang så giver forslaget ingen mening.

Der er mange paralleller til de mangeårige diskussioner af parkeringen omkring Hørsholms Gågade som til slut endte med at kommunen etablerede et acceptabelt åbent parkeringsområde. Og til de uafsluttede forslag om at bebygge parkeringspladserne ved Rungsted Station.

Desværre afspejler forslaget panik før lukketid, hvor alt hvad der kan realiseres skal skydes af. Og her er parkeringspladser ved en Kystbanestation næsten lige som kontanter i en finanskrise.

Man fristes til at sammenligne Hørsholm med Farum Kommune, hvor et 100 procent flertal fulgte borgmesteren ud over kanten og det efterfølgende sammenbrud med milliardgæld til følge.

I Hørsholm er der dog stadig et mindretal som ikke bare siger ja til alt. Men desværre kun et mindretal.

Vi må have skudt sagen til hjørne og forbi næste kommunalvalg i november 2021.

arrow DEBAT: Vigtigt med dialog om Kokkedal stationsområde
02. april 2020 kl. 16:00 Opdateret: kl. 12:12
arrow DEBAT: Parkering ved Kokkedal station skal fortsat være gratis
30. marts 2020 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:52
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?