23. september 2020
Preben Carøe tager til genmæle på Henrik Jeppesens indlæg om alkohol litteraturmøde på Hørsholm Bibliotek.
Preben Carøe tager til genmæle på Henrik Jeppesens indlæg om alkohol litteraturmøde på Hørsholm Bibliotek.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hr. Jeppesen - er ca. 3.000 alkoholrelaterede dødsfald latterlige?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hr. Jeppesen - er ca. 3.000 alkoholrelaterede dødsfald latterlige?

Af Preben Carøe, Ringvej 24, Hørsholm:

Debat Ugebladet Hørsholm - 24. januar 2020 kl. 14:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg ryger ikke pibe og derfor er det lidt svært at stikke den ind. I øvrigt er emnet alt for alvorligt til at blive udsat for talemåder, afsporende kommentar og allermindst latterliggørelse.

Alkoholmisbrug er i forhold til rygning qua vores kultur desværre på mange måder et tabubelagt og fordomsfyldt område, hvilket jo bl.a. udmønter sig i meget forskellig lovmæssig tilgang, hvor man f. eks. kan købe alkohol allerede fra man er 16, men først cigaretter - som er gemt væk - når man er 18. Det forklarer nok også nogle af de reaktioner jeg har modtaget på mit indlæg.

Nogle hårde facts om alkoholmisbrug og dens konsekvenser.

  • 860.000 er storforbrugere
  • 585.000 har et skadeligt forbrug
  • 140.000 er afhængige
  • ca 6% af alle dødsfald skyldes alkoholmisbrug (30% for mænd mellem 45 og 54
  • koster samfundet 13 mia. kr. om året
  • koster kommunerne 3,5 mia. kr om året
  • 20.500 får daglig medicin mod afhængighed
  • har voldsomme konsekvenser for pårørende og børn
  • 120.000 børn vokser op i familier med alkoholoverforbrug
  • 8.000 sager om spirituskørsel
  • 41 dræbte i spiritusuheld

Der er ikke meget latterligt i disse tal, og det er med disse tragiske tal in mente, at jeg reagerer på bibliotekets arrangement, hvor jeg fornemmer, at oplevelsen havde været den samme uden alkohol.

Kommunale institutioner - hvid januar eller ej - bør efter min opfattelse ikke bidrage negativt til statistikken. Så må hr. Jeppesen for min skyld gerne nedgøre mit indlæg som moraliserende kvababbelse.

Lad mig afslutningsvis understrege, at jeg ikke på noget tidspunkt har nævnt noget om druktur (kommer fra biblioteket) eller fælles rygning.

Skrevet af en der har mistet et kært familiemedlem efter en forgæves kamp.

arrow Læs også: SE BILLEDERNE: Danmarks mindste værtshus lukker
arrow Se listen: De har solgt deres bolig
27. januar 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 09:59
Har debatten om sexisme taget overhånd?