21. januar 2021
Det aldrig er for sent at gøre det rigtige, så vil jeg endnu en gang opfordre dig til at gøre netop det for Lilleskolens børn, mener DFs Glen Madsen i et brev til borgmester Morten Slotved.
Det aldrig er for sent at gøre det rigtige, så vil jeg endnu en gang opfordre dig til at gøre netop det for Lilleskolens børn, mener DFs Glen Madsen i et brev til borgmester Morten Slotved.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: "Hannebjerg" kan stadig nå at blive til børnenes bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: "Hannebjerg" kan stadig nå at blive til børnenes bedste

Af Glen Madsen (DF) medlem af kommunalbestyrelsen:

Debat Ugebladet Hørsholm - 23. juli 2020 kl. 14:00

Kære Borgmester Slotved.
Jeg skriver til dig, da du er den eneste, der kan ændre beslutningen omkring udviklingen af Hannebjerg-grunden, så Lilleskolens børn kan vedblive med at have glæde af det omstridte areal, de har benyttet igennem årtier.

arrow Læs også: DEBAT: Man får svar som man spørger

Nuvel der har været mange situationer, hvor udviklingen af Hannebjerg-grunden kunne og burde have været grebet anderledes og bedre an...

Især disrespekten for demokratiet, da du på trods af det netop gennemførte kommunalvalg i 2017 lod et snævert flertal i den afgående kommunalbestyrelse stemme lokalplanen igennem, var ikke køn.

Det var accepten af, at kommunens materielgårdsfolk blev sendt afsted for at fjerne flest mulige spor af skolebørnenes årelange brug af arealet i efterårsferien i 2018 heller ikke.

Og sidst, men ikke mindst, så var det en skuffelse, at du ikke satte dig for bordenden på et møde med køberen oven på initiativretsforslaget ultimo 2018, hvor kommunalbestyrelsen opfordrede til dialog for at opnå en løsning også Lilleskolen kunne se sig selv i.

Men kære borgmester, det er fortid og bliver et mellemværende mellem dig og borgerne til det kommende valg. Det kan ikke ændres, men det kan fremtiden derimod. Og da det siges, at det aldrig er for sent at gøre det rigtige, så vil jeg endnu en gang opfordre dig til at gøre netop det for Lilleskolens børn.

For det første fordi Hørsholm skal være en attraktiv by for børnefamilier, og det derfor på ingen måde dur at træffe beslutninger, der på den måde generer børnene på en af skolerne i byen.

Dernæst fordi der, hvad jeg har fået fortalt, ligger beregninger, der viser, at det ville være mere givtigt for kommunens økonomi at udstykke Hannebjerg-grunden i mindre parceller. Og sidst, men ikke mindst, fordi det føles så meget bedre at tage beslutninger ud fra hvad, der er borgernes bedste, end ud fra hvordan developere og finansmænd optimerer deres afkast ved handler med Hørsholm Kommune.

Som du ved, er kommunalbestyrelsen af administrationen blevet oplyst om, at de kontraktmæssige bindinger, der var mellem Hørsholm Kommune og køberen, ikke længere er gældende, og parterne deraf uden videre kan udtræde af handlen. Den mulighed synes jeg, du skal tage initiativ til, så kommunalbestyrelsen kan tage stilling - jeg føler mig overbevist om, at der ikke er særlig lang vej til en enstemmig beslutning i den retning, hvis du beslutter dig for at være børnenes borgmester i denne sag.

arrow Taler borgmesteren sandt, er kommunalbestyrelsen blevet vildledt
28. juli 2020 kl. 16:00 Opdateret: kl. 16:44
arrow DEBAT: Hannebjerg-projektet er til børnenes bedste
24. juli 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 12:19
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?