6. juni 2020
Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse.
Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Fuld fokus på Hørsholms situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Fuld fokus på Hørsholms situation

Af Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Ugebladet Hørsholm - 30. marts 2020 kl. 15:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Efterlyser borgere: Hørsholm har brug for ekstra hænder under coronakrisen

Dansk Folkeparti er for fremrykning af anlægsprojekter, og vi kigger gerne på, om der er nye anlægsopgaver, der i situationen giver mening at iværksætte?

Men med Hørsholms økonomiske situation in mente, vil vi ikke være med til at stifte ny gæld, der primært holder hånden under store udenbys entreprenørvirksomheder. Der må andre kommuner med en bedre og sundere økonomi holde for.

Venstre og Konservative i Hørsholm vil, for at give landets virksomheder en hjælpende hånd, gerne fremrykke planlagte anlægsprojekter. Det vil Dansk Folkeparti også gerne. Men det kræver en snusfornuftig tilgang til tingene og en klokkeklar prioritering af de anlægsprojekter, der kommer flest muligt at Hørsholms nuværende borgere og virksomheder til gode.

Med andre ord så kommer renovering af institutioner, skoler, plejecentre, veje, badebroer, svømme- og sportshaller langt foran eksempelvis fremrykning af anlæg i PH Park og nyt rådhus m.v.

Borgmesteren har allerede tilkendegivet, at han (nu hvor muligheden foreligger) gerne vil låne penge til yderligere anlæg. Det vil Dansk Folkeparti, på grund af kommunens generelle økonomiske situation og de mange ubekendte faktorer på nuværende tidspunkt, gerne advare imod.

Det er fristende med et hurtigt lån for at vise handlekraft, men pengene skal jo stadig betales tilbage på et tidspunkt. Og hvornår er det så?

Er det i 2023, hvor kommunens kassebeholdning igen er så langt nede, at ministeren sender en advarsel om, at Hørsholm er tæt på at komme under administration?

Er det, når det åbenbares, at den budgetlagte indtægt på de årlige ubekræftede 26 millioner kroner ikke falder ned som en appelsin i kommunens turban?

Er det i det tilfælde, at allerede indgåede handler falder på grund af en mulig recession, retssager, klager eller andet?

Eller er det, hvis udligningsordningen ender i nærheden af den årlige ekstraudgift på 70 millioner kroner den Socialdemokratiske regering ønsker for Hørsholms borgere?

I Dansk Folkeparti vil vi meget gerne hjælpe erhvervslivet. I Hørsholms situation især de lokale.

Vi er for fremrykning af anlægsprojekter, for straks-betaling af fakturaer tilsendt kommunen samt en udskydelse af 2. rate af dækningsafgiften.

Alle tre ting i øvrigt anbefalinger fra Kommunernes Landsforening.

I Dansk Folkeparti søger vi altid pragmatiske løsninger. Vi insisterer blot på, at beslutninger træffes med snusfornuft og borgernes bedste for øje - også i svære situationer.

arrow Slotved: Vi kommer til at lave investeringer og renoveringer
27. marts 2020 kl. 09:54 Opdateret: kl. 10:07
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?