23. februar 2020
Ann Lindhardt og Anne Ehrenreich, Venstres gruppeledelse i Hørsholm.
Ann Lindhardt og Anne Ehrenreich, Venstres gruppeledelse i Hørsholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Dobbelt så høj husleje på nyt rådhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Dobbelt så høj husleje på nyt rådhus

Af Ann Lindhardt og Anne Ehrenreich (V), medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Ugebladet Hørsholm - 10. februar 2020 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev desværre fundet skimmelsvamp i efteråret 2019 på Hørsholm Rådhus på Ådalsparkvej, og det skal vi selvfølgelig tage seriøst. Der var mulighed for at 'rense rådhuset for skimmelsvamp', blive evakueret til pavilloner, eller evakuere hele rådhuset til lokaler på Slotsmarken.

arrow Læs også: DEBAT: Rådhusets flytning - skal vi nu ikke lukke sagen?

Det blev i september 2019 fundet bedst økonomisk,at evakuere hele rådhuset til Slotsmarken, og derfor blev det besluttet, at hele rådhuset skulle flyttes midlertidigt til Slotsmarken.

Da kommunalbestyrelsen blev præsenteret for evakueringen til Slotsmarken i september 2019, lød det første skøn på ca. 4 mio. kr, og nu er det netop blevet oplyst, at det kommer til at koste næsten tre gange så meget, nemlig 11,5 mio. kr.

Der var en del udgiftsposter, der var uafklarede, men udgifterne er steget helt enormt. Det er meget uheldigt, at dette ikke kunne forudses, specielt med den økonomiske situation som Hørsholm Kommune befinder sig i.

Dertil er der blevet oplyst, at der kommer næsten dobbelt så høje driftsudgifter fremover for vores rådhus, som blev skønnet og præsenteret for kommunalbestyrelsen i 2019.

Alt dette vil ske på bekostning af kommunens muligheder for at investere i andre goder til borgerne til bl.a. børn, unge og ældre.

I takt med, at flytningen og etableringen af 'evakuering rådhus' skred fremad, har Hørsholm Kommune udarbejdet et skøn over udgifter, men det må siges at det en er væsentlig anden økonomi, end den vi fik præsenteret i 2019. Venstre ønsker økonomisk klarhed over, hvordan udgifterne har kunne stige så enormt.

Når vi som kommunalbestyrelse skal træffe de bedste løsninger, skal det være på et nøje oplyst grundlag, så derfor ønsker Venstre fortsat, at der bliver udarbejdet flere forretningsmodeller - vel at mærke forretningsmodeller som er grundigt bearbejdet.

Nu skal vi som kommunalbestyrelse snart tage stilling til, hvad der skal ske i fremtiden med vores rådhus, og her er det vigtigt, at der kommer en positiv forretningsmoel, før beslutningen bliver truffet.

Alt andet vil være uansvarlig omgang med borgernes penge.

arrow Se billederne: Store flyttedag på rådhuset
19. februar 2020 kl. 11:40 Opdateret: kl. 12:06
arrow Slotveds uafklaret om nyt rådhus: Men vi kommer ikke tilbage
07. februar 2020 kl. 18:00 Opdateret: kl. 11:54