26. april 2019
Sådan kan en Ring 5 Syd komme til at gå gennem landskabet.
Sådan kan en Ring 5 Syd komme til at gå gennem landskabet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ring 5 - tiden er en anden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ring 5 - tiden er en anden
Debat Taastrup - 04. april 2019 kl. 14:16
Af Knud Anker Iversen, Formand Danmarks Naturfredningsforening Høje-Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anders Vind Ebbesen har i et debatindlæg på sn.dk/taastrup nogle begavede betragtninger omkring den planlagte Ring 5 motorvej. Han har ret i, at arealet i snart 50 år har været reserveret til blandt andet motorvejsbyggeri, og han har ret i, at hvis man ændrer linieføringen, løser man måske problemet for nogen, men skaber et nyt for andre.

arrow Læs også: Ring 5 Syd til debat: Fronterne er trukket skarpt op

Alligevel er der grund til indvendinger: Vi lever nu i en anden tid, end da arealerne blev reserveret. Den væsentligste ændring er klima- og ressourcekrisen. Vi er som samfund nødt til at ændre vores prioriteter væk fra individuel fossil transport og mod mere bæredygtig transport. Vi har indgået en klimaaftale om at sænke vores pres på klimaet - og det har konsekvenser. Vi har som samfund ikke råd til, at alle skal kunne transportere sig til og fra arbejde i hver sin bil. Det vil i den cirka 10-årige periode, der vil gå frem mod at motorvejen står klar, blive et stadigt mere påtrængende krav om, at vores transport skal lægges om - flere i samme bil, styrket kollektiv transport, gods på skinner og kombinationstransport med cykel og bus/tog.

Et andet forhold, der har ændret sig, er at støjen i vores samfund er blevet et stadig større problem, og at ro efterhånden er en luksus. Motorvejsstøj har nogle dramatiske sundhedsmæssige effekter, som vi dengang ikke var bevidst om.

Et tredje forhold vi ikke var bevidste om i arealreservationernes tid var, i hvor stort et omfang vores natur er truet, og i hvor stort et omfang vi som mennesker har brug for den. Vi har stadig færre arealer, der rummer den biodiversitet, som er så vital.

De 6-7 milliarder kroner som denne motorvej koster, kan vi bruge mere nyttigt andetsteds.

arrow Debat: Forfejlet kritik af Ring 5
04. april 2019 kl. 13:00 Opdateret: kl. 15:13
arrow Modstand mod Ring 5 Syd: Flere borgermøder på vej
03. april 2019 kl. 09:08 Opdateret: kl. 09:13
arrow Ny aftale: Ring 5 Syd kan komme i 2025
13. marts 2019 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:00