17. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi kræver ikke - men viser hensyn til andre brugere af hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi kræver ikke - men viser hensyn til andre brugere af hallen
Debat Stevns - 13. september 2021 kl. 12:22

Svar til flertallet i Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Turismeudvalget (AET) vedrørende en skydebane i Stevnshallen.

Det er helt korrekt, når I skriver, at der ingen beslutning er om at droppe skydebanen i Stevnshallen - det ville jo fremgå af mødereferatet. Men det er ikke det samme som, at I har besluttet jer for at gøre det ved førstkommende lejlighed.

I er jo i flere forskellige medier godt i gang med at fremføre urigtige oplysninger om skytteforeningernes ønsker til indretningen.

Jeg må henlede opmærksomheden på, at Stevns kommune ved AET-udvalget i mødereferat fra 11. november 2020 skriver at:

1. Den nye hal skal som minimum indeholde alle de nuværende faciliteter.

2. En hal for alle - åbenhed og tryghed

3. Brugerindflydelse gennem hele processen.

Måske AET-udvalgsformand Mikkel Lundemann Rasmussen (K) vil forklare alle os andre, hvordan lokaler, der på ingen måde kan godkendes af myndighederne som skydebane, kan modsvare de nuværende faciliteter.

Og måske Mikkel Lundemann Rasmussen kan indse, at et fra skytteforeningerne ytret ønske om separat indgang, kan have noget at gøre med tryghed for ikke-skytter, der benytter hallen.

Det drejer sig jo ikke om et krav fra skytterne, derimod en hensyntagen til andre brugere af hallen, hvilket i AET-udvalgets udlægning er blevet til, at skytterne ønsker 100 procent uafhængighed fra hallens øvrige aktiviteter.

Jens Dahl
Elverhøjvej 6
4652 Hårlev

Synes du, at kommunen er der for dig?