6. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi kan nå langt med en statsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi kan nå langt med en statsvej
Debat Stevns - 03. maj 2021 kl. 13:08

Sten Sjølund siger nej til en statsvej, der skærer hen over »landbrugsjord i verdensklasse« (læserbrev 29. april). Om den stevnske landbrugsjord er mere guld værd end i andre dele af landet, skal jeg lade være usagt.

Men fakta er jo, at vi kan nu få en statsvej, der åbner Stevns ud til motorvejen, hvis vi vil. En sag, der er kæmpet længe for - vel i mere end 40 år .

Med et nej siger man også bare nej til en ny udvikling af vores kommune - en udvikling, som vil gavne vores børn m.fl. i de næste mange år. Når vejen først ligger der, vil man se udvikling langs med den. Mon ikke mange i erhvervslivet på Stevns gerne ville have nedsat deres omkostninger på transport ud og ind af Stevns? Bare en time pr. mand løber nemt op i 1000 kroner om dagen - det er penge, der spildes og gør vores især håndværkeres tilbud dyrere.

Så på mange måder tror jeg på, at en statsvej vil udvikle Stevns - skabe større skatteindtægter, flere arbejdspladser og flere tilflyttere, der vil bosætte sig. Det er alt sammen noget, der vil kunne medvirke til, at vi også om 20 år har en Stevns Kommune på landkortet.

Det må vi alle give vores bidrag til - på samme måde som man kan sælge landbrugsjord til et boligområde for at støtte udviklingen og give plads til flere indbyggere i Hårlev-området.

Mon ikke der trods alt findes andre temaer end statsvejen, der vægter hos vælgerne, når de skal stemme til kommunevalget i november? Eller må du jo blive radikal, Sten.

Med al respekt for både landbrug og natur og lodsejere: Hvis nu man vender tankegangen og ikke kun ser på alle negative følelser, men tænker på, hvad en ny vej kan give af udvikling i f.eks. Hårlev og Hellested, men også i Stevns syd - så kan vi nå langt.

Johnny Andersen
Hovedgaden 1
Hårlev

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?