8. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Total mangel på viden og respekt for borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Total mangel på viden og respekt for borgerne
Debat Stevns - 30. oktober 2019 kl. 13:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jo, Bodil Sø - der skal køre tog på Stevns og i Faxe Kommune. Der skal ikke sættes busser ind i stedet.

arrow Læs også: Fra Rødvig til København på 63 minutter

Dit forslag skulle lige bundfælde sig, men det viser en total mangel på viden og respekt for de borgere, der er afhængige af offentlig transport i Stevns og Faxe kommuner.

Østbanen er hovedpulsåren i den offentlige trafik, og det skal der ikke gambles ved med en »smart i en fart«-udmelding.

Hastighed og driftssikkerhed er altafgørende for, at borgerne vælger den offentlige transport til.

Vores unge går på uddannelsesinstitutioner, og pendlerne arbejder uden for Stevns og Faxe. De har ikke behov for længere rejsetid. De har behov for en hurtig, sikker og stabil drift.

Du går enegang i Region Sjælland og uden om borgmestrene i Stevns og Faxe, der tilhører dit eget parti. Hvis dit forslag var så visionært, så havde det klædt dig at sikre dig politisk opbakning til dit projekt, inden du meldte det ud. Men i stedet sætter du spørgsmålstegn ved Østbanens overlevelse.

Der sker markante serviceforringelser fra 15. december for brugerne fra Stevns og Faxe kommuner. De serviceforringelser kunne være undgået, såfremt Region Sjælland havde handlet i tide. Viden om banens tekniske tilstand har været kendt i mere end fire år. Så længe er det siden, at jeg hørte om udfordringen, og vi blev præsenteret for en plan for udskiftning af skinner på Østbanen.

Tidligere regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) udtalte på et borgermøde i marts 2015 i Hårlevhallen: »Østbanen skal ikke redde Høng-Tølløsebanen«, der den gang var lukningstruet. Dengang var der politisk opbakning fra alle regionspolitikere og folketingspolitikere om sagen, og de fandt en løsning, og der blev lagt nye skinner på Høng-Tølløsebanen.

Mit råd til dig er: Erkend, at der også er behov for udvikling øst for Sydmotorvejen. Støt op om den politiske udmelding, som regionsrådsformand Heino Knudsen kom med i forbindelse med efter et fællesmøde med Stevns og Faxe kommuner om Østbanens fremtid med nye skinner.

Steen S. Hansen
gruppeformand for

Socialdemokratiet på Stevns

arrow Før Østbanen til Køge Nord
07. november 2019 kl. 12:27 Opdateret: kl. 12:27
arrow Østbanen skal (selvfølgelig) bestå
05. november 2019 kl. 13:46 Opdateret: kl. 13:46