13. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sydlig statsvej flytter alt for lidt trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydlig statsvej flytter alt for lidt trafik
Debat Stevns - 12. april 2021 kl. 12:14

Så fremlagde regeringen sit forhandlingsoplæg til en ny infrastrukturaftale. Det var et udspil med mange gode takter, men desværre også med frygteligt megen asfalt.

For SF-Stevns er holdningen, at en sydlig statsvej vil flytte alt for lidt trafik til at retfærdiggøre den store udgift. Den nævnte statsvej vil efter vores mening have en meget lille effekt på den kolossale trafikmængde, som kommer gennem Strøby Egede dagligt.

Til gengæld ser vi gerne flere cykelstier på Stevns, fordi Køge for mange pendlere er »kommet tættere på«, nu hvor mange har fået en el-cykel, og det derfor er vigtigt, at man kan komme trygt fra de mindre byer.

Hvad der var næsten mere glædeligt var indenrigsministerens løfte om en god aftale for Østbanen. Banen er vital for hele Stevns, og SF ser hellere penge brugt på toget end på en statsvej.

Michael Graakjær
formand for SF-Stevns

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?