6. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stormflod og kommuneplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stormflod og kommuneplanen
Opdateret 04. maj 2021 kl. 13:07
Debat Stevns - 04. maj 2021 kl. 12:00

Stevns Kommune har i disse dage sin kommuneplan ude til høring. Det står klart, at bl a Strøby Egede risikerer en alvorlig oversvømmelse, hvis stormfloden fra 1872 gentager sig.

Køge Kommune har allerede taget højde for dette - bl.a. med en plan for beskyttelse af den eksisterende bebyggelse. Men det har Stevns Kommune ikke.

Stormfloder bliver stadigt hyppigere, ifølge de, der har forstand på det. Og vandstanden i havet vil generelt stige over de næste måske 50 til 100 år.

Jeg har derfor foreslået følgende i mit høringssvar:

I afsnittet om klimatilpasning, oversvømmelse og erosion forslår jeg, at følgende indarbejdes:

1. At der udarbejdes en prioriteret plan for stormflodsikring i Stevns Kommune. I forvaltningens forslag udpeges de områder, der truet ved en stormflod. Det er ikke nok. Vi må også vide hvilke områder, der skal prioriteres frem for andre.

2. At der iværksættes en forundersøgelse omkring en ombygning og forhøjelse af slusen ved Tryggevælde Å's udløb. Dette for på længe sigt at sikre det centrale Strøby Egede mod oversvømmelser. I underafsnittet om afværgeforanstaltninger bliver der taget hensyn til dette i forhold til byudvikling og planlægning. Men her står intet om eksisterende boliger. I et senere i underafsnit står der, at Stevns Kommune i den kommende planperiode vil starte en proces om fælles kystbeskyttelse i Strøby Egede. Men det behøver vi ikke at vente på. Slusens højde og tilstand er allerede bekendt.

3. At kommunen i samarbejde med grundejerne i andre oversvømmelsestruede områder udvikler forslag, der giver beboerne en rimelig sikring i forhold til de meget store finansielle tab, der vil komme af en oversvømmelse. Det gælder f.eks. sommerhusområdet ved Garderhøjen.

Willy Karlslund
Enhedslisten
Skovvangsvej 96

Strøby Egede

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?