24. juni 2021
I morgen er der borgermøde om vvm-redegørelsen for to linjeføringer af en statsvej til og fra Stevns. Der er nok ingen tvivl om, at netop statsvejens linjeføring og hvem, der går ind for hvad, også bliver en stor del af den kommende kommunal valgkamp. Kortgrafik: Vejdirektoratet
I morgen er der borgermøde om vvm-redegørelsen for to linjeføringer af en statsvej til og fra Stevns. Der er nok ingen tvivl om, at netop statsvejens linjeføring og hvem, der går ind for hvad, også bliver en stor del af den kommende kommunal valgkamp. Kortgrafik: Vejdirektoratet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsvej: Afregningens time for de lokale politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsvej: Afregningens time for de lokale politikere
Debat Stevns - 10. maj 2021 kl. 16:27

I mine 43 år i Strøby Egede Borgerforening har jeg fulgt udviklingen på Stevns og fulgt op på alt.

Mine 38 år rundt i Danmark viste, hvordan storkommuner opfører sig over for nabokommuner for at skaffe penge i kassen til øget vækst og velfærd.

Planmæssigt kan de ikke forhindre folk i at bosætte sig på landet og arbejde i byen. Men de kan transportmæssigt gøre det så besværligt, at folk enten straks bosætter sig i storkommunen, eller flytter derhen senere.

Den adfærd har Køge altid haft. Ren egoistisk kassetænkning.

Roskilde Amt havde forståelse for Stevns-trafikken og ville lave omfartsvejen uden om Strøby Egede, men blev så nedlagt i 2006.

De erkendte, at de aldrig kunne komme nogen vegne med Køge Kommune, samt at Stevns største problem er Køge!

Vejdirektoratet ville have enighed i de to kommuner, selv om et ordentligt vejanlæg alene ligger i Køge Kommune.

Her må folketinget tage over. En lov om statsvej er eneste løsning!

Steen Hansen, Hårlev, har været kraftig fortaler for Sydlig Stevnsvej, - såkaldt »sognerådspolitik« med henblik på karriere.

Nuværende borgmester sidder på hans nåde.

Aktindsigt i forundersøgelsen viser, at Stevns støttede Køge og fik Vejdirektoratet til at lave den nordlige løsning så tåbelig, at Sydlig Stevnsvej fremstod mest rentabel.

Ved forrige regerings finanslovsaftale 2018 fik Dansk Folkeparti lov til nogle mærkesager. Alle husker Mariagervejen og Tulle-toget til Billund.

Sydlig Stevnsvej kom med, - til stor forbavselse for os og Vejdirektoratet, men hov - Martin Henriksen, DF var bosat på Sydstevns. Han kunne bruge en god vej ud til motorvejen og til Christiansborg, men fik jo som bekendt vælgernes dom ved sidste valg.

Sydlig Stevnsvej blev i 2014 målt til at være til gavn for cirka 2700 biler eller cirka èn sjettedel af de stevnske pendlere. Vi må håbe de resterende fem sjettedele af pendlerne ved KV 21 valget husker at sende regningen til de ansvarlige og til dem, som stadig støtter den vej.

Ligeså borgerne i Køge.
Vi må håbe de trafikplagede borgere afregner med det nuværende flertal.

Georg Vad-Nielsen
Åstræde 12,
Strøby Egede

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?