8. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sorte skyer over Stevns' økonomi - hvad gør flertallet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sorte skyer over Stevns' økonomi - hvad gør flertallet?
Debat Stevns - 17. juli 2019 kl. 12:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: 11 oktober vedtog det nye flertal i Kommunalbestyrelsen budgettet for 2019, som bevidst var med et træk på kassebeholdningen på 22,3 millioner kroner Altså et budget, som ikke var finansieret.

Dette er i det første halvår steget til et forventet kassetræk for 2019 på 35 millioner kroner. Vi har penge nok i kassen var beskeden, og borgmesteren sagde følgende ved budget vedtagelsen. citat: »I morgen begynder Budgetprocessen for 2020«.

Nu - ni måneder efter - er der intet sket, og til trods for adskillige forespørgsler fra Nyt Stevns om indkaldelse til gruppeformandsdrøftelser om den alvorlige situation, sker der intet.

Nu kan vi læse i DAGBLADET lørdag 13. juli, at borgmesteren stadig ikke har en plan for, hvad der skal ske, til trods for, at den økonomiske situation bliver værre og værre.

At vi ikke kender banen at spille på, fordi vi ikke kender regeringens og Kommunernes Landsforening aftale er fuldstændig fejlagtigt. Vi er oprigtig bekymret for borgmesterens økonomiske forståelse.

Alle kommuner i Danmark er i fuld sving med tilretninger af deres budgetter for at skabe balance. Se blot på vores nabokommuner Faxe og Køge.

På Stevns ligger alt stille til trods for, at Stevns Kommune kom ud med Danmarks dårligste regnskab for 2018.

Om ganske kort tid er kassebeholdningen nået bunden, gælden er stadig på et højt niveau, og grundet manglende omhu kommer der til at ske store besparelser. Det er en rigtig trist situation for stevnsboerne.

Det er en helt ny strategi for økonomisk politik på Stevns, hvis der overhovedet er en strategi. Løbende og stram styring på budgetopfølgningerne har altid været politiske kendetegn i Stevns Kommune.

Derfor er der gennem de sidste mange år oparbejdet en fornuftig kassebeholdning, som gjorde os robuste til at modstå økonomiske overraskelser og fremstå som en økonomisk driftssikker kommune. På kun to år er det meste formøblet væk, og den tidligere kendte økonomiske agenda, ser desværre ud til at være slut.

Nyt Stevns
Jørgen Larsen
Mogens Haugaard

begge medlemer af Kommunalbestyrelsen