17. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skvulp eller vandfald i Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skvulp eller vandfald i Venstre
Debat Stevns - 08. januar 2021 kl. 13:02

Kære Kurt Michael Hansen!
I dit læserbrev i Dagbladet onsdag kom du med bemærkninger om medlemsudviklingen i Venstre Stevns. Jeg bestræber mig på at kende årsagen til, at folk såvel melder sig ind som ud af mit parti. Jeg kan berolige med, at stort set alle udmeldelse er sket med udgangspunkt i landspolitik og indmeldelser med et ønske om at støtte et liberalt parti.

Alle partier har i mange år har været udfordret på tilgang af nye medlemmer og særligt blandt nye generationer. Over de sidste 50 år er partimedlemsskaber i Danmark faldet fra ca. én ud af otte danskere til én ud af 45, der er medlem af et politisk parti. Selv om jeg synes, at vi til sammenligning klarer os godt i Venstre Stevns, er det for en politisk ildsjæl en trist udvikling at observere faldende politisk engagement generelt, når vi mere end nogensinde har behov for, at befolkningen bredt bakker op om vigtige grundelementer i vores demokrati. Jeg håber, at vi i fremtiden vil se flere engagere sig i politik med udgangspunkt i politiske grundholdninger, til hvordan vi skal have det i Danmark og på Stevns.

Så hvis man har lyst til at engagere sig politisk og få indflydelse, kan jeg kun opfordre til at melde sig ind i et parti - og gerne Venstre, Danmarks liberale parti.

Karsten Skov
formand Venstre Stevns

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?