28. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødvig Station - udvikling, ja men til hvad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødvig Station - udvikling, ja men til hvad?
Debat Stevns - 28. september 2020 kl. 12:39

Så kører diskussionen om flytning af Rødvig Station igen, og som modstander af flytningen beskyldes man for mange ting som eksempelvis »dårlig taber«, manglende respekt for flertallet eller værst af alt, modstander af politikernes »silver bullit«-udvikling. Det er måske et godt sted at tage udgangspunkt - udvikling - ja men, hvilken udvikling?

Jeg hører nogen tale om en udvikling, hvor de ser for sig en by med butikstorve og kulturinstitutioner, der dynamisk spreder sig op over markerne mod Lille Heddinge. Det er ikke den type udvikling a la Ølstykke Stationsby jeg ønsker, eller for den sags skyld tror på er realistisk.

Jeg ser en udvikling hvor Rødvig udvikles med udgangspunkt i byens styrker og særpræg, en udvikling der bygger videre på 140 års kulturarv, og hvor hav, havn, klint og station udgør de bærende elementer.

En kulturarv, hvor fultidsfiskeri måske snart helt er afløst af fritidsfiskeri, men hvor havnen stadig er udgangspunktet for et aktivt erhverv, de kommende mange år som servicehavn for offshore-aktiviteter, hvortil kommer et voksende antal turistrelaterede virksomheder.

Der er stadig mange udviklingsmuligheder i »det gamle« Rødvig omkring eksempelvis Havnevej og stationsområdet, hvor sidstnævnte har endnu flere spændende muligheder med en aktiv togforbindelse og en aktiv station.

Den meget omtalte grønne kile fra Vemmetoftevej til havnen kan således sagtens realiseres også sideløbende med toget.

En udvikling, hvor pengene, ressourcerne og kreativiteten koncentrerer sig om at bygge på Rødvigs naturlige styrker, er heller ikke forhindrende for, at nye boligområder skyder op rundt om byen, tværtimod, jo stærkere vi kan udbygge vores kernefortælling, desto mere attraktiv vil Rødvig fremstå for både turister og potentielle tilflyttere.

Der er mange andre aspekter af denne sag, ikke mindst den politiske proces, men mere om det en anden gang.

Lars Klausen
Klintevej 21
Rødvig

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?