Angående p-plads ved Boesdal kalkbrud og det kommende besøgscenter, foregik der på det seneste kommunalbestyrelsesmøde en større meningsudveksling om anlæggelsen af en p-plads.
En række af naboerne havde lavet et meget gennemarbejdet forslag til p-plads, hvor den er forsænket, så besøgende ikke vil blive mødt af en kæmpe p-plads, men tværtimod af udsigten til kalkbruddet, Østersøen og Møn. Et forslag som blandt andet blev støttet af Enhedslisten.
Nu er det så flere gange blevet fremført af Flemming Petersen, at naboernes forslag er, at p-ladsen skal lægges nede i det fredede område.
Det er ikke rigtigt. Naboernes forslag går ud på at lave p-pladsen lige uden for det fredede område. Det fremgår iøvrigt meget klart af det bilag, som var en del af sagen på kommunalbestyrelsesmødet.
Jeg vil opfordre Flemming Petersen til at berigtige den forkerte oplysning.
Sejer Folke
medlem af
Kommunalbestyrelsen
for Enhedslisten
Svar: Det er en fortalelse fra min side. Det er landbrugsjord, som både er udgangspunktet for borgerenes og kommunens forslag til p-plads.
Flemming Petersen (V)
formand
Plan-, Miljø- og Teknikudvalget
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her