19. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OB-belægning - svar på tiltale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OB-belægning - svar på tiltale
Debat Stevns - 05. september 2018 kl. 12:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg vil forsøge at samle op på dit seneste læserbrev, og bringer for overskuelighedens skyld mit svar i punktform:

arrow Læs også: OB-belægning på de stevnske veje

1. Vi har et forsikringsselskab, som tager sig af skader på folks biler, såfremt Stevns Kommune er ansvarlig for skaden. Det fremgår af stevns.dk.

2. Vi har ikke konstateret nogen steder, at der skulle være nedsat friktion på Tingvej. Såfremt du er uenig, opfordrer jeg til, at du næste gang bruger Giv et praj-app'en. På den måde ved vi præcis, hvor noget er galt og kan vurdere det helt konkret.

3. Vi er ved at få udarbejdet et notat i forhold til evt. fordele og ulemper ved OB-belægningen. I notatet sammenholder vi resultaterne med den almindeligt kendte varmblandede asfalt og belyser samtidig evt. særlige karakteristika ved færdselsuheld på OB-belægning. Vi offentliggør notatet, når det foreligger.

4. Vedrørende værdien på kommunens veje er jeg ikke i tvivl om, at værdien er steget. I kølvandet på kommunesammenlægningen kunne vi konstatere, at begge de to gamle kommuners veje var generelt slidte. Derfor var der behov for en hurtig indsats, og det gjaldt om at vedligeholde mange kilometer vej på kort tid. Det havde ikke kunnet lade sig gøre inden for den økonomiske ramme, vi har besluttet, med den almindeligt varmblandede asfalt, som er væsentlig dyrere. Vi havde altså kunnet vedligeholde meget mindre vej med evt. store konsekvenser til følge i form af mindre trafiksikkerhed.

5. Til sidst skriver du om broen over Tingvej ved Tryggevælde Å. Vi kan ikke konstatere noget specielt farligt ved det sted ud over den almindeligt kendte sætning i vejen, som giver periodevise problemer ved oversvømmelser. Den sætning ligger der et færdigt projekt for, som venter på at blive gennemført.

Flemming Petersen (V)
formand for Plan, Miljø og Teknik

arrow Debat: Skal der lig på bordet?
31. august 2018 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:42
arrow Forrude ødelagt af vejbelægning
28. august 2018 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46
arrow En skrækkelig vejbelægning der »sveder«
24. august 2018 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:09