14. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Stevns: Går alt i stå?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Stevns: Går alt i stå?
Debat Stevns - 17. august 2018 kl. 12:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: Danmark har oplevet den bedste sommer i mange år, hvis man ser det med turistbriller.

arrow Læs også: Der er fuld fart på turismen

Det har Stevns også. Derfor er det nedslående at læse, at én af vores største turistattraktioner, nemlig Stevns Fyrcenter, er blevet ladt i stikken denne sommer.

Det har betydet, at mange tusinde turister er rejst hjem uden den unikke oplevelse, som de kunne have fået.

Efter en årrække, hvor der er blevet lagt mange kræfter i at skabe et godt grundlag og udvikling af fyrcentret med blandt andet kunstudstillinger, åben fyrdag og musikarrangementer, er det trist at se den tilbagegang og stilstand, der ser ud til at have været tilfældet.

I Nyt Stevns vil vi igen pege på, at pengene bliver brugt forkert. Aldrig har Stevns Kommune brugt så mange penge på turisme. Problemet er bare, at de ikke kommer ud at arbejde der, hvor turisterne er. Hovedparten bruges til administrativt arbejde.

Vi er på vej ind i en forkert struktur på turisme-området med en række forskellige fora, der ser ud til at lukke sig om sig selv, i stedet for at samarbejde.

Det er på høje tid, vi tager nogle politiske beslutninger, hvor der lægges en klar turisme-strategi, og hvor pengene kommer ud i praksis og går til at højne de autentiske signaturoplevelser, der, hvor de er - for dem har vi mange af. Eksempelvis mener vi, at shuttlebussen bør genindføres, der bør være fast bemanding på fyrcentret ligesom på vores andre attraktioner.

Nogle har foreslået, at der tages entré for at komme op i fyret. Overskuddet kan gå til at finansiere bemanding. Det er en rigtig god ide. Man kunne også flytte administrationen »ud i marken«. Og hvad bliver der af vores store nye besøgscenter for verdensarven? Det er, som om alt går i stå!

Faktum er, at turisme er og bliver en særdeles vigtig indtægtskilde for Stevns Kommune.

Vi må ikke læne os tilbage, men konstant have fingeren på pulsen og sikre høj kvalitet, service, udvikling og nytænkning af vores lokalområde og attraktioner.

Jørgen Larsen og
Mogens Haugaard

medlemmer af Kommunalbestyrelsen for Nyt Stevns