20. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til udlicitering af rengøringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til udlicitering af rengøringen
Debat Stevns - 05. marts 2019 kl. 12:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit seneste møde at sende rengøringen i Stevns Kommune i udbud for at spare 1,8 million kroner - herudover skal der ansættes en controller, og firmaet skal have et overskud, så beløbet bliver langt større. Hvis det lykkes at få så stor en besparelse på rengøringen, vil det med stor sandsynlighed være på bekostning af kvaliteten og de ansattes løn- og arbejdsforhold.

Et studie for få år siden, lavet af Kora, KU og RUC, viste, at udlicitering fører til færre og mindre erfarne medarbejdere og flere på korttidskontrakter samt forværrede arbejdsforhold, som især kommer til udtryk i form af højere arbejdstempo og højere produktionskrav.

Nogle politikere har en urealistisk tro på, hvor smart private firmaer arbejder. Jeg har arbejdet indenfor rengøringsbranchen i 13-14 år i både stat, kommune og private firmaer og jeg har aldrig set den store, »smarte« forskel.

Til at underbygge ønsket om udlicitering blev det under debatten nævnt, at mange socialdemokratiske kommuner udliciterer rengøringen. Men man glemte at nævne, at mange S-ledede kommuner har tager rengøringen tilbage - bl.a. Odense, Bornholm, Vordingborg, Hillerød og Skanderborg.

Stevns Kommune burde ikke udlicitere rengøringen. Det er helt urimeligt, at det er vores rengøringskorps, som gennem dårligere løn, ringere arbejdsforhold og måske mistet ansættelse, skal bære besparelsen.

Michael Graakjær
formand SF-Stevns