14. august 2020
Mogens Haugaard, Nyt Stevns
Mogens Haugaard, Nyt Stevns
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mogens Haugaard: Østsjællandsk Beredskab - fra succes til fiasko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mogens Haugaard: Østsjællandsk Beredskab - fra succes til fiasko
Debat Stevns - 30. november 2018 kl. 14:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I 2014 kom der et påbud fra regering og folketing: Beredskaberne i Danmark skule styrkes ved fusioner.

arrow Læs også: Borgmester: Du fraskriver dig dit ansvar, Mogens

En særdeles fornuftig beslutning - set i lyset øgede klima hændelser og med udsigt til behov for et stærkere terrorberedskab.

5 sjællandske kommuner fandt hurtigt sammen fra Greve i Nord til Stevns i syd, et super godt match på Østsjælland, så stærkt at Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, kikkede over regionsgrænse og bad om optagelse i dette fællesskab.

Fra 1. oktober 2015 og frem til december 2017 blev der arbejdet hårdt og koncentreret med dette beredskab, som involverede 320.000. borgere. Jeg havde som formand et super samarbejde med Roskildes Borgmester, Joy Mogensen, hvor der hele tiden konstruktivt blev arbejdet for løsninger til gavn for alle kommuner. Og med Beredskabsdirektør Lars Robetje i spidsen, som efter min bedste vurdering, er blandt landet mest kompetente personer på beredskabsområdet.

Medio december 2017 var alle nået til enighed. Beredskabsplanen blev godkendt af alle borgmestre i Beredskabskommissionen og skulle herefter til godkendelse i kommunerne.

1. januar i år skifter to kommuner så borgmestre - Stevns og Køge. To borgmestre, som tilsyneladende havde et stort behov for at sætte nye fingeraftryk på beredskabsplanen, hvorefter stort set alt er gået galt.

Først melder Køge sig ud, det kunne have været håndteret fremadrettet, men hvis fire kommuner nu yderligere går, ligger alt i ruiner. Alle synergier og dermed økonomi er herefter væk.

Hermed står Stevns tilbage i en helt uoverskuelig svær situation - både beredskabsmæssigt og økonomisk. Det er et politisk makværk ud over alle grænser, og det er ingen hemmelighed, at det for mig er en meget stor skuffelse, eftersom alt lå på et sølvfad ved indgangen til denne valgperiode.

Jeg vil appellere til de syv tilbageværende kommuner at finde tilbage på sporet igen, og finde fællesfodslag, velvidende at konstant kritik af detaljeringsgrader dræner ethvert samarbejde for energi.

Så et spørgsmål til borgmester Anette Mortensen: hvad gør Stevns nu?.

Mogens Haugaard
Nyt Stevns

arrow Hed debat om smuldrende beredskab uden for dagsordenen
30. november 2018 kl. 14:15 Opdateret: kl. 13:27
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?