23. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mener vi noget med planlægningen i Stevns Kommune?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mener vi noget med planlægningen i Stevns Kommune?
Debat Stevns - 12. september 2019 kl. 12:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
strøby egede: Er planlægning blot ment som et stykke tidsfordriv for forvaltning og kommunalpolitikere, eller mener vi noget med det?

arrow Læs også: Udvalgsformand: Vi mangler små lejeboliger

På de sociale medier er det i sidste uge åbenbaret, at en byggematador er i gang med at planlægge opførelse af en række huse på Ådals Mark, som ligger lige ved Tryggevælde Å i Strøby Egede.

Det er en plan, som der er gået meget stille med. Kun på grund af nogle vågne Strøby Egede-borgere, som har begæret aktindsigt, er det nu kommet frem, at kommunens forvaltning og bygherren har arbejdet med sagen i det sidste år.

Utroligt, at der er blevet brugt tid og penge på denne sag.

Politikere og borgere på Stevns har brugt lang tid på at diskutere en kommuneplan, som slår fast, at Strøby Egedes udviklingsretning er i retning af Strøby.

Flere kommunalpolitikere - bl.a. viceborgmesteren - har før sidste kommunalvalget slået fast med syvtommersøm, at der ikke skal bygges i Strøby Egede mellem Tryggevælde Å og Stevnsvejen.

Så burde den ged vel egentlig være barberet.

De rigtige planbeslutninger om ikke at bygge i nærheden af Tryggevælde Å er netop blevet aktualiseret af, at regeringen har vedtaget den offensive plan om en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Den plan vil kræve, at store jordarealer - specielt lavbundsjorder - skal tages ud af drift og gøres til vild natur. Her vil det være helt oplagt, at Tryggevælde Ådal bliver ét af de steder, som får mere uberørt natur.

Alligevel er der ansatte i planafdelingen, som bruger masser af tid på en plan, som forhåbentlig ikke bliver til noget.

Jeg vil opfordre mine kolleger i Kommunalbestyrelsen til at melde klart ud, at dette helt igennem tåbelige byggeprojekt ikke vil blive til noget, så kommunens forvaltning ikke behøver at bruge mere tid på det.

Sejer Folke
medlem af Kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

arrow Hvad er i fællesskabets interesse?
02. oktober 2019 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:11
arrow Hvad vidste kommunen om byggeønsket på Ådals Mark?
24. september 2019 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:49