14. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os nu få den statsvej anlagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os nu få den statsvej anlagt
Debat Stevns - 13. september 2019 kl. 13:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I DAGBLADET 9. september roser Marianne Skettrup i et indlæg den socialdemokratiske regering for at fokusere på klimaet og advokerer for, at der ikke skal være en ny omfartsvej ud af Stevns.

arrow Læs også: Ny statsvej truer klima og miljø

Nu er det jo nemt at frasige sig en omfartsvej når man ikke er stevnsbo, men »kun« borger i Stevns Kommune, for så skal man jo ikke selv leve med ulemperne. Fra det nordlige Stevns er der som bekendt kun to veje ud til motorvejsnettet. Prambroen i Strøby Egede og Tingvejsbroen ved Varpelev.

Stevns Kommune vil gerne have flere tilflyttere til kommunen og også gerne flere virksomheder. Det kræver et ordentligt vejnet, der ikke »sander til« morgen og aften.. Vi er en pendlerkommune, hvor pengene tjenes andre steder, da kommunen jo ikke kan tilbyde tilstrækkeligt mange arbejdspladser. Skal vi tiltrække nye virksomheder, er det også nødvendigt med et vejnet, der tilgodeser transport af gods og varer og med nem adgang til motorvejsnettet.

Jeg er enig i, at vi skal bevare vores natur og skønne udsigter, men jeg mener også, at det kan kombineres med at etablere en omfartsvej, der kan lette tidspresset for pendlende familier og mindske trafikmængden gennem vores småbyer. Der må være plads til, at samfundet kan udvikle sig - ellers ville vi jo stadig være nødt til at tage færgen mellem Sjælland og Fyn i stedet for broen eller være uden S-tog mellem Køge og København!

Det kan ikke være rigtigt, at vi énøjet prioriterer naturen, hvis resultatet er stressede familier, der dagligt skal sidde i bilkøer både ud og hjem. Vi bygger jo ikke en omfartsvej for de turister, der besøger os, men for de mennesker og virksomheder, der bor og virker her.

Nu har vi talt om en omfartsvej siden 70'erne - få den nu etableret.

Eddie Fornø
Skovvangsvej 52
Strøby Egede