6. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad de unge være en del af Strøby Egede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad de unge være en del af Strøby Egede
Debat Stevns - 04. juni 2020 kl. 12:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Åbent brev til Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune:

Nu hvor regeringen har valgt at ophæve loftet for kommunernes og regionernes anlægsinvesteringer i 2020, så er det et oplagt tidspunkt at investere i udendørs tiltag for hele Stevns' ungdom.

Mange borgere i byen oplever, at de unge har brug for ét eller flere steder, hvor de kan mødes om fælles interesser og nyde vores fantastiske kystnære beliggenhed.

Steder, som inviterer til fællesskab og fysiske aktiviteter på de unges præmisser.

Der er nu en unik mulighed for at lave investeringer for de unge og samtidig holde hånden under lokal beskæftigelse.

Lad os blive konkrete: Unge samles hyppigt om udendørs skaterbaner, udendørs træningsanlæg samt steder tæt på strand til bålhygge og strandaktiviteter. Der er gode muligheder for at realisere alle disse forslag i Strøby Egede.

I kraft af min mangeårige erfaring som udskolingslærer og arbejde med unge mennesker vil jeg gerne tilbyde sparring til lokalpolitikerne. Der skal lyttes til de unge, men det skal ikke blive en langtrukken proces og sovepude for de voksne. Nu må vi tage ansvar, så de første spadestik kan tages i 2020.

Sabrina Froberg Baden
Brinkholmvej 7

Strøby Egede

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?