17. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhus: Et nyt fællesskab, et nyt venskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturhus: Et nyt fællesskab, et nyt venskab
Debat Stevns - 17. september 2021 kl. 13:22

Vi mener, at Stevns skal være en bedre kommune at være ung i. Det skal være lettere for unge at oprette nye fællesskaber. Foreningslivet skal være større og lettere at tilgå.

Derfor ønsker vi et kulturhus, hvor unge kan engagere sig i lokalsamfundet. Det kan både være gennem ungdomspolitik, innovationsideer, sang eller dans. Der skal dog være nogle steder, hvor unge kan facilitere disse begivenheder, og dér skal kommunen hjælpe til.

Danmark er et land, hvor foreningslivet er en livsnerve i samfundet, da foreninger er med til at skabe og forme os alle sammen. Kommunen skal derfor gøre det nemmere for børn og unge, såvel som den almene borger at kunne deltage i det lokale foreningsliv. Til det pågældende kulturhus bør der være en medarbejder, der støtter de små og nystartede foreninger.

Medarbejderen skal især støtte foreninger i deres spæde fødsel, da processen hurtigt kan blive uoverskuelig. Det vil hjælpe især unge med stor interesse for lokale fællesskaber. Et kulturhus vil indebære offentligt tilgængelige lokaler, rummende både forsamlinger såvel som mindre møder.

For at give et konkret eksempel på et hvordan kulturhuset kunne se ud, kan man kigge til Greves Borgerhus, som har nogle fremragende faciliteter. Vi har selv i Radikal Ungdom Sydkysten haft gode oplevelser med Borgerhuset.

Sofus Christensen, kandidat til KV21 for Radikale Stevns og formand for Radikal Ungdom Sydkysten

Johannes Frimodt-Møller, kandidat til KV21 for Radikale og bestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom Sydkysten

Rejser du til udlandet i år?