21. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja, man kan regne med Enhedslisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja, man kan regne med Enhedslisten
Debat Stevns - 01. juli 2019 kl. 13:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ja man kan regne med Enhedslisten - både i Stevns Kommune og på landsplan.

Line Krogh Lay - kommunalbestyrelsesmedlem fra Radikale - spurgte i sit læserbrev fredag 28. juni - om man kan regne med Enhedslisten.

Vi foreslog på kommunalbestyrelsemødet onsdag 26. juni at udskyde iværksættelsen af det såkaldte §17.4 udvalg om FN's 17 verdensmål.

Line deltog ikke på det kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen blev diskuteret, og har derfor ikke hørt min argumentation. Ellers ville hun have hørt:

- at Enhedslisten 100 procent støtter arbejdet med de 17 verdensmål

- at vi vedkender os støtten til både kommissoriet for udvalget og handlingsplanen

- at jeg vil arbejde fuldstændig loyalt i udvalget, fordi det er en sag, der har min store interesse.

Det, som Enhedslistens forslag gik ud på, var, at udsætte opstarten af udvalget til efter budgetforhandlingerne, fordi Stevns Kommune er i en meget presset situation.

Vi ønsker, at de 1,2 million kroner, som Kommunalbestyrelsen har bevilget til udvalget, skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Vi mener nemlig ikke, at det giver mening at oprette udvalget, hvis det skal ske på bekostning af skoler, børnehaver eller ældreforsorg.

Med hensyn til sammensætningen af udvalget, så er jeg meget tilfreds med de seks borgere, som er udvalgt. Men i forhold til udvalgsformand Flemming Petersens beklagelse af, at det ikke havde været muligt at finde mere end én kvinde til at deltage i udvalget, så følte jeg mig lidt provokeret til at bemærke, at den person (en kvinde), som om nogen har været hovedpersonen i de sidste 10 års folkelige klima- og energiindsats på Stevns, ikke var fundet værdig til at deltage.

Sejer Folke
medlem af Kommunalbestyrelsen

Enhedslisten