21. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad med min trafiksikkerhed?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad med min trafiksikkerhed?
Debat Stevns - 04. august 2018 kl. 06:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Store Heddinge: Hjemkommet fra ferie kunne jeg i Stevnsbladet læse, at Stevns Kommune nu har valgt at opsætte en bom for at forhindre gennemgående trafik på Fægangen. Argumentet er, at man ønsker en forbedret trafiksikkerhed ved udkørslen til Rødvigvej.

Det lyder jo nobelt og ædelt, men personligt har jeg i snart 15 år aldrig oplevet en eneste ulykke i netop det kryds men jeg forventer da, at Stevns Kommune har data, der kan underbygge argumentet.

Jacob Asbjørn Jacobsen, leder af Vej og Materielgården oplyser til Stevnsbladet, at cykelstien er fuldt funktionsdygtig og det har jeg ved selvsyn konstateret i dag. Det er dog under forudsætning af, at man kommer ad cykelstien fra Klippinge. Men det er jo ikke alle, der gør det.

For jeg har også konstateret, at jeg i dag har overtrådt adskillige regler og forbud når jeg kommer på cykel direkte fra Rødvigvej og anvender Fægangen som adgang til Bjælkerupvej frem for at køre på omfartsvejen.

Lige pludselig er Fægangen fra Rødvigvej blevet »Privat område. Uvedkommende ingen adgang« og da jeg ignorerer dette skilt måtte jeg så køre slalom mellem bom, kampesten og græs for at komme videre frem mod cykelstien.

Så nu er mit spørgsmål om jeg som cyklist lovligt må køre via Fægangen eller om jeg og mine børn skal påtage os den forhøjede dødsrisiko ved at anvende omfartsvejen når vi skal til og fra Store Heddinge, i skole, handle eller med toget?

For cykelkørsel på Rødvigvej mellem Fægangen og Rengegade er en sand thriller med bilister, der kører meget for stærkt, ikke respekterer cyklister og overhaler selvom, der er modkørende. Det skyldes den kendsgerning, at Stevns Kommune IKKE ønskede at anlægge cyklisti hele vejen udenom byen men at den af uransagelige årsager skulle gennem byen.

Så hvad med min og min families forøgede trafikusikkerhed? Skal vi bare altid tage bilen og udlede mere drivshusgas? Skal vi udfordre skæbnen og tage omfartsvejen? Eller kan vi anvende Fægangen med de forhindringer som Stevns Kommune har udlagt for os?

Og så lige et spørgsmål mere på falderebet. Er Fægangen ejet Klar Forsyning eller Stevns Kommune?

Marttin Stuart Nielsen
Kirkeskovvej 1

Store Heddinge