22. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hastighedsbegrænsning i Strandskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hastighedsbegrænsning i Strandskoven
Debat Stevns - 16. maj 2017 kl. 09:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
køge: Hastighedsbegrænsningen på 60 kilometer i timen på Strandvejen i Strandskoven blev opsat den 28. april 2017. Det kan undre, at man ikke oplyser brugerne af vejen om ændringen!

Af mail fremgår, at politiet blev opmærksom på begrænsningen den 1. maj, samt at den var opsat uden tilladelse. Det meddelte man Køge Kommune.

Køge Kommune fik derefter tilladelsen den 2. maj. Eventuelle bøder for hastighedsovertrædelse på stedet i tiden 28.april - 2. maj er ugyldige.

Af aktindsigt fremgår i et notat, at Køge Kommune afholdt møde med 3 personer fra beboerne i sommerhusene den 22. januar 2016. Her blev nævnt deres betænkeligheder ved hastighederne på Strandvejen, faren ved uheld, hvor biler kørte ind i træerne, samt problemerne med at komme ind på ejendommene.

Det har vi fuld forståelse for her i Strøby Egede. Forskellen ved uheld er, at her kommer bilerne ind i haverne og helt tæt på eller rammer husene.

Ligeledes har de cirka 100 ejendomme på Stevnsvej nøjagtig samme problem med at komme ind på eller ud fra ejendommene, - hver eneste dag året rundt.

Politiet har oplyst, at Strandvejen ikke anses for særlig uheldsbelastet, og selv større lastbiler bliver fanget af træerne og er ikke kommet tæt på sommerhusene ved uheld.

Det ser lidt pudsigt ud, at notatet er dateret den 5, maj 2017 og har journalnr. i 2017!

Georg Vad-Nielsen
Formand for Strøby Egede Borger- og Grundejerforening