11. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode alternativer til flere biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode alternativer til flere biler
Debat Stevns - 23. april 2021 kl. 08:11

SF-Faxe, S-Stevns og SF's trafikordfører Anna Valentina Berthelsen har længe kæmpet en hård kamp for Østbanen. Derfor glæder det os, at vi sammen med en del andre partier og ikke mindst gennem det store folkelige pres er lykkedes at få en renovering af skinnerne på Østbanen - og dermed redde Faxe og Stevns Kommuners »livsnerve«.

Vi synes, at det er umuligt at overvurdere Østbanens betydning for vores områdes kollektive trafik, men vi skal også huske vores busser. Vi skal sikre, at buslinierne hænger sammen - både hvor ruterne ligger, hvor tit de går, og at ankomst- og afgangstiderne passer sammen. Tog og busser er vigtige, fordi rigtigt mange af vores borgene ikke har bil og derfor er afhængige af kollektiv trafik, ligesom mange ønsker at slippe rattet og i stedet bruge transporttiden til arbejdet på at læse, snakke eller blot slappe af.

En sidste ting, som vi skal udvikle og udvide yderligere, er nettet af cykelstier og ikke kun inden for den enkelte kommune. I dag gør elcykler, at folk kører længere distancer og derfor skal vi have flere cykelstier - også over kommunegrænserne, så det er trygt både at køre fra vores byer til eksempelvis Køge og for turister, som ønsker at udforske vores pragtfulde naturområder.

SF ønsker ikke en sydlig omfartsvej, da den slet ikke flytter særligt meget biltrafik. Derfor skal vi forsætte kampen for en godt og attraktivt alternativ til bilen - inden vejene bliver helt ufremkommelige.

Michelle Frese
spidskandidat til kommunalvalget for SF-Faxe

Michael Graakjær
formand for SF-Stevns

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?